Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Ved Middagstid holdt de stille i en lille Landsby,
hvor de lod Hestene bede. Der kom Edvards Rejse-
fælle til at ytre, at han helst gik uden om de store
Byer. »Der er saa megen Nysgerrighed,« sagde han,
»og jeg bryder mig ikke om at have andre Folk i
Hælene paa mig altid.«
Edvard spidsede Øren. »Det er noget for mig,«
tænkte han, og da den unge Mand foreslog ham, at
de skulde ride ad en afsides Vej, som oven i Købet
var en Genvej, gik han med Glæde ind derpaa. Paa
hele deres Rejse kom de ogsaa kun igennem et Par
Byer, og i dem viste de sig først efter Mørkets Frem-
brud. Og hele Tiden gæstede de de tarveligste Kroer,
hvor de var i Ly for næsvise. og nysgerrige Spørgs-
maal.
Dag for Dag blev de bedre og bedre Venner, og
omsider blev deres gensidige Tilbageholdenhed dem
begge til Byrde. Den unge fremmede var den, der først
brød overtvært.
»Hr. Armitage,« brast det en skønne Dag, ud af
ham, »nu har vi redet Side om Side Mil efter Mil,
spist ved samme Bord, sovet i samme Kammer og
talt mangt et fornuftigt Ord sammen. Men een Ting
har vi stadig gaaet udenom: vore inderste Tanker og
vort egentlige Formaal. Vi har ikke aabnet vore Hjerter
for hinanden. Hvad siger De? Sætter De Lid til
mig? eg stoler paa Dem. Deres Dragt er mine
Fjenders, men Deres Ord og hele Deres Væsen røber
Dem. Sandt at sige tror jeg, at en Hat med Fjer
i — saadan en som min — vilde sidde bedre paa
Deres Hoved end den Tingest, De nu bærer. Har
jeg ikke Ret? Ja, jeg vil ikke fritte Dem ud ....
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
