Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
var jeg nær bleven nappet af en af Deres Faders
Folk. Havde jeg ikke gjort Fyren ræd, saa var det
gaaet mig ilde.«
»Var De da ved at skyde Dyr? Det var De da
vel ikke?«
»Nej, Frøken, jeg har ikke været paa Jagt, siden
jeg saa Dem sidst.«
»Det vil glæde Fader at høre det. Og-han har
ikke saa lidt at sige, saa hvis De bare vil, kan han
gøre meget for Dem. Han staar sig ganske vist ikke
saa godt med de styrende, som han har gjort. Det
kommer af .. .«
»Af Kongemordet!« afbrød Edvard hende. »Ja,
jeg ved nok, at han satte sig imod denne Udaad, og
jeg ærer og agter ham dertfor.«
Emma fik Taarer i Øjnene — Glædestaarer. »Hvor
det er venligt af Dem at tale saaledes!« sagde hun.
»De kan tro, jeg er glad ved at høre Dem rose min
Faders Færd! . ; . Men her sidder jeg og snakker
og tænker slet ikke paa, at De jo maa være baade
sulten og tørstig . . . Jane! Jane!«
Og saa maatte Jane sætte Mad paa Bordet for
den unge Mand. Medens han spiste, gav Emma
Stone sig i Lag med sit Sytøj og holdt sine Øjne
ved det, om hun end af og til saa hen til Edvard
for at se, om han manglede noget. Da han havde
spist, tog Jane af Bordet, og den unge Skovløber
skød Stolen tilbage og sagde Tak for Mad. Han
vilde til at give sig paa Vej hjemad, sagde han; men
det fik han ikke Lov til endnu.
»Jeg har saa meget at tale med Dem om,« for-
sikrede Skovriderens Datter. »Først og fremmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
