Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
»Men Børnene! Hvad skal der dog blive af dem?«
udbrød Agathe undervejs — dem havde hun af bare
Angest helt glemt.
Da Jakob med Rette var ræd for, at Børnene af
en saa kongetro Mand som Oberst Beverley vilde faa
det haardt, hvis de blev opdaget, og da han ikke
stolede meget paa Kvindfolk, blev han snart enig
med sig selv om, at han ikke vilde røbe, at de var
uden for al Fare. Han svarede derfor bare:
»Børnene — dem er der saamænd ingen, der vil
nænne at gøre Fortræd. Selv de raa Soldater vil
vist ikke krumme et Haar paa deres Hoved. Den
gamle Stivnakke deroppe slipper derimød neppe saa
let fra det.«
Den Forklaring maatte Pigerne lade sig nøje med,
og de tog den da ogsaa for gode Varer,
De var netop kommen ind i Krostuen, og Jakob
havde frigjort sig for de tunge Tøjbylter, som han
havde baaret, da der lød Hestetrampen udenfor, og
et Øjeblik efter: stormede en hel Flok Soldater ind i
Kroen; det var de selv samme Hestfolk, som Jakob
havde set ude i Skoven ved Middagstide, og Hans"
var ogsaa med. Han genkendte den gamle Skov-
løber og gav sig til at udspørge ham baade om det
ene og om det andet — hvor mange Mennesker, der
boede paa Arnholt, hvem det var o. s. v. Jakob sva-
rede, at Børnene boede der, desuden nogle Tjeneste-
folk . . ., og kom saa med eet i Tanke om, at han
ved et lille Krigspuds maaske kunde frelse den gamle
Frøkens Liv.
»Jeg ved nok, hvem det er, I leder efter paa
Arnholt, og nu skal jeg for gammelt Venskabs Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
