Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smørblomst ... - Ordbøgerne: V - Verständnis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
Snaasevandet—Sneedorlf
936
verstimme
-Versucher
syd) og 1075 m. (Brandfjeldene i n.ø.). Talrige vande. Mod
nord fører det 206 m. høie pas Snaasenheia over til
Grong i Namdalen, Gjennem passet gaar hovedvei ; her
skal Nordlandsbanen gaa. Af arealet opgives 26,71 km."
at være aker og eng, 612.75 km.^ skog, 60.37 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. 5401 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
der 1032 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug
(fædrift) og skogbrug. Gode jagt- og fisketrakter. To
meierier, to teglverker, flere sagbrug. S. sparebank,
oprettet 1886. Antagen formue 1910 3 109600 kr., indtægt
366 775 kr. Langs nordsiden af Snaasevandet hovedvei
til Stenkjær. Paa Snaasevandet dampskib. [Lifet. : H.
Skar, «Det gamle S.» (1906) og «S.s kulturhistorie til
1907> (1907).]
Snaasevandet, 119.30 km.^ stort vand øst for
Sten-kjær, Nordre Trondhjems amt. S. modtager en række
tilløb fra øst (Grana, Jørstadelven m. fl.) og har fra
vestenden afløb til Beitstadfjorden ved Stenkjær. S. ligger
i en høide af 23 m. og har en dybde paa 135 m. Det
har en langstrakt form i retning s.v.—n.ø.,
længdeudstrækning 43 m. Ved sydenden Sunnan jernbanestation.
Jernbane (Nordlandsbanen) skal bygges langs vandets
nordvestbred.
Snabel. Hos enkelte dyr er næsens kjødfulde partier
i større eller mindre grad forlænget, samtidig som
næse-kanalerne ogsaa fortsætter sig gjennem hele forlængelsen
og udmunder paa forlængelsens spids. Samtidig
optræder oftest en udpræget udvikling af næsens muskler
parret med stor bevægelighed i det saaledes dannede
organ, som benævnes s. Î sin mest udprægede form
træffes s. hos elefanterne. Mindre udviklet hos andre
pattedyr, eksempelvis sjøelefanten (se Sæle r). I analog
betydning anvendes benævnelsen om forhovedets
forlængelse ogsaa hos andre dyr, f. eks. fisk. 1 billedlig
betydning om gjenstande.
Snadd (ringsæl) (phoca annelata), en liden sælart
udbredt i Ishavet, Østersjøen, Ladoga samt i enkelte af
Sibiriens større sjøer. (Se Sæler.)
Snake River [snek ri’vd] (Slange-elven) el. Shoshone
River, elv i de Forenede stater, vigtigste bielv til Columbia,
begynder i Yellowstoneparken, rinder gjennem Idaho,
Oregon og Washington og falder efter et 1500 km. langt
løb i Columbia. Er temmelig grund og vandfattig og er
derfor i det hele ikke seilbar.
Snaphane, gammel dansk betegnelse for frivillige, der
sluttede sig til en friskare og med denne deltog i
«snaphanekrigen» guerilla). Kj endes mest fra
Danmark-Norges krige med Sverige i det 17 aarh., særlig den
skaanske krig 1675—79. Den bedst kjendte s. er
gjønge-høvdingen Svend Poulsen (s. d.). Navnet maa formodes at
komme af s n a p h a n e 1 a a s, en paa nævnte tid brugt
geværkonstruktion.
Snapshot [snæpsåt] (eng.), øiebliksfotografi, lynsnar
gjengivelse eller opfattelse af en begivenhed.
Snarumeiven, den del af Dramsvasdraget, der fører
Krøderens vandmasser ned i Dramselven ved Gjeithus
jernbanestation paa Handsfjordbanen, Modum herred.
S. danner flere betydelige fald, hvoriblandt særlig nævnes
Ramfoss (12 m., 1500 eff. hk.), Kaggefoss (39 m., 4992 eff.
hk.), Kistefoss (28 m., 3674 eff. hk.).
verstimmen (t) forstemme,
verstocken ® forstokke,
forhærde; skimle, muøne.
Verstocktheit, Verstockung
(t) f, forstokkethed, forhærdelse.
verstohlen ® stjaalen, lønlig;
tyvagtig.
verstopfen ® tiistoppe,
forstoppe.
verstöpseln ® proppe.
verstorben ® (afjdød.
verstören ® forstyrre,
skræmme bort.
Ve r stör un g ® f, forstyrrelse,
vildelse.
Verstoss ® m, feil, f.orseelse;
anstød.
Verstössen ® støde an;
udstede, forskyde; drive ud af
kursen. sich V. begaa en feil.
Sne, frosset vand i mangfoldig sammensatte
iskrystaller (sekskantede figurer), som falder fra skyer. (Se
Nedbør.)
Sneblindhed opstaar ved indvirkning paa øinene af
sterkt lys (sol-lys), der reflekteres fra en sne flade.
Undertiden ogsaa ved langvarig indvirkning af elektrisk
buelys (ophthalmia electrica). Virkningen skyldes lysets
kemisk virkende straaler, den blaa og fiolette del af
spektret. S. forebygges derfor ved brug af saadanne
briller, der tilbageholder disse straaler, enten af mørkt
(graat eller sort) glas, der afdæmper alle lysets straaler
i lige grad, eller bedre af gult glas, der særlig
tilbageholder de sterkest virkende, fiolette og ultrafiolette
straaler, men slipper resten af spektret usvækket igjennem.
— S. ytrer sig ved lys-skyhed, taareflod, smerter i
øinene, rødhed og undertiden svulst af bindehinderne,
i svære tilfælde endog fordunkling og saardannelse i
hornhinden. Undertiden kommer der ogsaa symptomer
fra nethinden. — Varig sj^nssvækkelse paa grund af s.
er en stor sjeldenhed.
Sneboldtræ kaldes en dyrket form af krossved
(s. d.), hvis hvide blomsterstande kun har golde
blomster og antager rund form, hvorved de faar lighed med
snebolde.
Snebræ betegner en evig snefonn eller den snedækkede
del af en bræ; den bare del af bræen kaldes isbræ, og
bræ er en sammenfatning af begge.
Snebærbusk (symphoricarpus racemosus), en liden
busk, besiegtet med kaprifolium, med lyserøde smaa
blomster og hvide, svampede bær, som sidder paa ogsaa
om vinteren. Er i vort land dyrket som prydbusk i
haver, men er ikke vildtvoksende.
Snedker. Snedkeri har i gammel tid været drevet
som et udviklet bondehaandverk, der i forbindelse med
træskjæring har naaet til haandverkskunst.
Haandverks-lauget oprettedes af Fredrik IV i 1705. Ogsaa som
by-haandverk har snedkerlauget hævdet sig og kan opvise
flere dygtige udøvere, ikke blot i kjøbstæderne, men
tildels ogsaa paa landet. S. bevarede sit laug til 1869 (lov
af 14 april 1866) og laugsmestrenes antal var i 1841:
52 i Kra., 55 i Bergen, 47 i Trondbjem, 22 i Skien o. s. v.
Forening stiftedes omkr. 1870. Faget er nu delt i
bygningssnedkere og møbelsnedkere og tæller ca. 3500 af de første
og 768 af de sidste.
Sneedorif, Hans Christian (1759—1824), d.
sjø-officer. Ved siden af sit fagstudium dyrkede han
æstetiske, navnlig litterære interesser. I 1776 blev han officer
og erobrede ved den norske kyst en amerikansk kaper.
Blev 1797 chef for sjøkadetakademiet, hvor han
forbedrede undervisningen og uddannede sine elever
udmerket. Optraadte ogsaa som forfatter af digte og
viser og var bekjendt for sin veltalenhed. Blev
kontreadmiral 1816. [Litt.: «S.s breve 1807—14, udgivet ved
G. J. Anker» (1899); Anker, <H. G. S.» (1884).]
Sneedorff, Jens Schielderup (1724—64), d.
forfatter; studerede diplomati og fransk i udlandet, navnlig
i Göttingen. 1751 professor i rets-og statsvidenskaberne
ved det nyoprettede akademi i Sorø. S.s produktion
omfatter skriftet «Om den borgerlige regjering» (1757),
som viser paavirkning af Montesquieu, og hvori han
tager ordet for det oplyste enevælde, «Breve> (1759) og
verstreichen ® stryge op;
tilstoppe; udslette; stryge forbi;
(om tid) forløbe.
Verstreichung (t) f, udlob,
forløb.
verstreuen ® udstrø; (cd)
sprede; splitte.
verstrichen (g indvikle, hilde,
(be)snære.
verströmen ® strømme bort.
verstudieren ® opbruge ved
studier.
verstümmeln (t) lemlæste,
skamfere.
verstummen ® forstumme;
tabe mælet.
Versuch (t) m, forsøg, prøve,
versuchen (t) forsøge, prøve
(paa); smage paa; friste.
Versucher (t) m, frister.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
