Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1405-1406 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brækning ... - Ordbøgerne: D - dispraise ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et fremtrædende symptom, ligeledes naar passagen i
tarmen er hindret, f. eks. ved tarmslyng eller brok;
der kan da endog opbrækkes ekskrementlugtende
tarmindhold. — Endvidere kan b. fremkaldes ved
paavirk-ning af hjernen enten ved betændelsesprocesser
(hjernebetændelse, -rystelse, -svulster) eller ved indvirkning af
gifte paa hjernen (tobak, alkohol, apomorfin).
B. optræder ogsaa ved forskjellige andre nervøse lidelser:
hysteri, sjøsyge o. s. v. —

Som brækmidler anvendes
brækrod, brækvinsten, kobbersulfat, sæbevand o. s. v.,
der fremkalder b. ved at irritere maveslimhinden, samt
opomorfin, der virker paa hjernen; de anvendes dog nu
sjelden undtagen ved visse forgiftninger.
Behandlingen af b. bestaar i ro, hoffmannsdraaber, sodavand,
smaa isstykker, ismelk; naar b. er et symptom paa en
alvorligere lidelse, maa behandlingen rettes herimod.

Brækning af lin, hamp, jute o. l. udføres for at lette
adskillelsen af basten fra stænglernes træagtige
bestanddele, som ved b. opdeles i smaastykker. B. foregaar
derved, at materialet føres mellem riflede valser, tildels
med periodisk vekslende omdreining, saa det brækkes
flere gange ved én gjennemgang.

Bræknød, se Rævekager.

Brækrodsplanten (uragoga ipecacuanha), giftplante,
beslegtet med kaffeplanten, en liden busk, hjemmehørende
i Brasiliens og Bolivias skoge, hvor rødderne, brækrod
(radix ipecacuanhæ) indsamles af de indfødte og sendes
til Rio de Janeiro. Brækrod anvendes i medicinen især
til at fremkalde brækning eller sammen med opium
som middel mod diarrhoe, dels som te mod hoste.

Brækstad, Hans Lien (1845—), n. konsulatembedsmand
og eng. publicist, f. i Trondhjem. Fra sin fødeby,
hvor han 1866—77 drev en bog- og papirhandel, flyttede
B. til London, hvor han efterhaanden udfoldede en
omfangsrig virksomhed som litterat. Han skrev i talrige
engelske dagblade og tidsskrifter og overførte en række
nordiske verker til engelsk, bl. a. af Asbjørnsen,
B. Bjørnson, J. Lie, H. G. Andersen og S. Djurklou,
hvorhos han arbeidede for at indføre Ibsen paa den
engelske skueplads. 1891—94 var B. medredaktør og
kunstdirektør ved det ill. ugeblad «Black and white», 1902—04
bereiste han store dele af Europa for at forberede
udgivelsen af en række store reproduktionsverker («Great
masters» m. fl., 1904 flg.). Under unionsstridighederne
deltog han ivrig i arbeidet for at retlede den offentlige
mening i England angaaende Norges sag, bl. a. ved
brochuren «The constitution of the kingdom of Norway»
(London 1905). 1906 blev han udnævnt til Norges
vicekonsul i London.

Brækvinsten, vinsurt antimonoksyd-kali,

                        / COO(SbO)

        C₂H₄O₂ <                         + 1/2 H₂O

                        \ COOK

Hvidt krystallinsk pulver. Det tidligst kjendte
vandopløselige antimonsalt. Bruges i bomuldsfarveriet, idet
man ved dypning først i garveudtræk og derefter i
b.-opløsning impregnerer taverne med garvesurt
antimonoksyd, der tjener som beis (se Beisning).
I medicinen bruges det som brækmiddel.

Brækvogn, se Bremsevogn.

Brændalder kalder Snorre den ældste tid i Nordens
historie, da ligene blev brændt. Den blev afløst af
haugalderen, da ligene ubrændt blev sat i haug.
Denne periodeinddeling er, efter hvad vor tids arkæologiske
undersøgelser har vist, ikke korrekt (se Begravelse).

Brændefeiden kaldte den norske almue svenskernes
herjetog i Bohuslän vinteren (febr.) 1612 under Jesper
Mattsson Cruus. Ved denne leilighed blev store dele af
lenet brændt, saaledes Konghelle og hele Hisingen, 450
gaarde i Indlands fogderi, 31 gaarde paa Oroust og Tjörn
samt 92 gaarde paa Hisingen. Se «Historisk tidsskrift»
4 række, 3 bd., side 218 ff.

Brændemerke var i ældre tider, da de barbariske
straffe stod høit i kurs, en almindelig anvendt straf,
navnlig overfor den slags forbrydere, som i særlig grad
foragtedes (de uærlige), tyve o. l.

Brændemerke forestillende en galge. (Kra. politimuseum.)

Der brændtes da med et glødende jern et merke ind paa
forbryderens ryg eller pande, forat man kunde tage sig
iagt for dem og gjenkjende dem, hvis de paany blev
grebet i en forbrydelse.

Brændenesle, se Neslefamilien.

Brænder, den del af en lampe el. et kogeapparat,
som begrænser flammen, jfr. Auer-b., Lamper o. s. v.

Brænderi er i vore dage et anlæg til fabrikmæssig
tilvirkning af brændevin (spiritus, sprit); de talrige smaa
anlæg, som i tidligere tider fandtes spredt udover landet,
kaldtes ogsaa b. eller hjemme-b. Disse har lovgivningen
udryddet (se Brændevinslovgivning), efterat den
1816 havde gjort b. praktisk talt til en fri næring baade
for land og by. Medens der endnu i 1840 fandtes 1387 b.
med en beregnet aarlig tilvirkning af 13—15 mill. l.
sprit à 50 pct.s alkoholstyrke (og i 1845 714 b., men i
1850 blot 40), er antallet nu 24 b. med en aarlig produktion
af 7—8 mill. l. à 50 pct. Spiritusbrænding er en til
landbruget knyttet industri. Den er i vort land
overveiende samlet i de oplandske distrikter, idet Hedemarken
har 11, Toten 6, Hadeland 2, Gjøvik, Lillehammer og
Moss hver 1, medens de øvrige 2 b. er i det Trondhjemske.
Landets største b. er Sælid spritfabrik ved Hamar;
andre større anlæg er Atlungstad, Holmen, Vang, Løiten,
Lillehammer samt Sundnes i Indherred (Jørgen B.
Lysholm, s. d.) og Stjørdalen. —

Som raamateriale ved b.
anvendes navnlig poteter, i mindre udstrækning rug
og byg, og som erstatning mais. Saavel ved
raaprodukternes art som paa grund af b.s affaldsprodukt,
dranken, der er et værdifuldt fodermiddel, idet det
gjengiver omtrent 2/3 af poteternes foderværdi, tillægges
b.-bedriften i alm. en ikke ringe betydning for landbruget.
Ikke desto mindre er denne industris nationaløkonomiske
værd omstridt; dette kommer saaledes sterkt tilorde i
den af sidste brændevins- og maltkomité (af 1903)
afgivne indstilling (1906). —

B.s produkt, den saakaldte
«raasprit», rektificeres (renses) ved spritfabrikerne eller
for størstedelen i byernes destillationer. Den erholdte
«raasprit» forhandles gjennem brænderiforeningen, som
omfatter samtlige norske b., og som saaledes for at hindre
overproduktion og deraf følgende indbyrdes undersælgning
ved et kartel har bestemt bl. a. omfanget af hvert
enkelt b.s aarlige produktion og de priser, til hvilke salg
kan finde sted. —

B. betaler af sin tilvirkning en afgift til

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>