Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brown ... - Ordbøgerne: D - devoted ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tragikere og til Shakespeare. Hun optraadte først
anonymt, senere under eget navn, blev anerkjendt og gjorde
opsigt, saaledes med digtet «The cry of the children»,
hvor hun talte fabrikbørns sag med et medfølende
hjertes sterke glød. I 1845 blev hun kjendt med digteren
Robert B. (s. d.); deres venskab blev snart til kjærlighed,
i 1846 blev de hemmelig viet og reiste til Italien, hvor
de slog sig ned i Firenze, Casa Guidi. Under det ideelt
lykkelige egteskab skjød hendes digtning sterk vekst; i
den bekjendte samling «Sonnets from the Portuguese»
(1850) nedlagde hun sine kjærlighedsbekjendelser, i «Casa
Guidos windows» (1851) er motivet Italiens kamp for
sin selvstændighed, og i «Aurora Leigh» (1856) leverede
hun en stor samtidsroman paa vers om liv og digtning,
mindre merkelig ved ideernes originalitet end ved den
varme følelse, hvormed de er fremsat. Gjennem hendes
digtning gaar et sterkt krav om kjærlighed, livsskjønhed
og livsstyrke, en høit baaret idealisme, der bl. a. gav
sig udslag i frihedsbegeistring og indignation over al
undertrykkelse; hendes vers er udtryk baade for hjerteglød
og kvindelig, nervøs sjælsfinhed; hvad hun manglede,
var kunstnerisk koncentration og sikker formsans.
Browning [brau’ning], Robert (1812—89), eng.
digter, en original, mandig, lidenskabelig kraft, en
kosmopolitisk aand, selvstændig og personlig, rig paa fantasi
og tanker, fremforalt psykolog, indtrængende og fin,
men stundom vanskelig og anstrengt i sin digteriske
udtryksmaade. Han røbede sine anlæg allerede som
gut, var til en begyndelse paavirket af Shelley, udgav
1835 digtet «Paracelsus», der er forfattet i dialogform,
skrev digte, forsøgte sig med dramaer, hvoriblandt det
fine og friske «Pippa passes» (1841), og fandt sin særegne
form i den dramatiske monolog; «Men and women»,
«Dramatis personae». Til det betydeligste af, hvad han
har skrevet, hører den store, sjæleskildrende digtning
«The ring and the book». B. blev 1846 gift med
digterinden Elisabeth Barrett B. (s. d.).
Brownister, se Browne, Robert.
Brown-Séquard [brånsekár], Charles Edouard
(1817—94), fr. fysiolog, f. paa Mauritius. Eksperimentale
fysiologiske undersøgelser af blodet, den animalske varme,
rygmarvssygdomme, muskel-, nerve- og ganglie-systemet.
1864—69 professor i fysiologi ved Harvards universitet.
1878 Claude Bernards efterfølger ved College de France.
Grundlægger af behandling med organsaft ved prøver
med indsprøitning af kjønskjertelsaft mod alderdom.
Brown’ske bevægelser kaldes de hurtig vibrerende,
uregelmæssige bevægelser, som ved sterk forstørrelse i
mikroskopet kan iagttages i enhver tilsyneladende klar
vædske, hvori et fast stof indeholdes i opløst form.
Fænomenet er benævnt efter botanikeren Robert Brown
(s. d.), som var den første, der iagttog og beskrev det
(1827). Det skyldes meget smaa faste partikler, der er
fordelt i vædsken og er i en uafladelig svingende
bevægelse, og som ofte feilagtig har været antaget for
levende organismer. Ethvert fast stof, som er opløst i
en vædske, foranlediger fænomenets tilsynekomst.
Bevægelsen antages muligens at kunne skyldes en
selvstændig molekylarbevægelse i vædsken, men er forøvrigt
endnu paa langt nær helt udforsket og forklaret.
Brownsville [brau’nzvil], by i Amerikas Forenede
stater, i den s. del af Texas, 56 km. fra Rio Grandes
munding i den Mexikanske golf, lige overfor den
mexikanske by Matamoros, 6300 indb.
Brozik [bråšīk], Vaclav (1852—), böhmisk maler.
Studerede i Prag, München og Paris. Det nationale i
hans kunst indskrænker sig til emnevalget, nemlig
scener af Böhmens historie.
Bruay [bryæ], byer i Frankrige.
1. Depart. Pas-de-Calais, ved Lave, n.v. f. Arras,
14400 indb. Stenkulsgruber.
2. Depart. Nord (B.-sur-d’Escaut), ved Scheide,
n. f. Valenciennes, 4200 indb. Stenkulsgruber.
Bruce [brūs], skotsk slegt.
1. Robert B. (1210—95), beilede efter Aleksander III’s død
1286 til Skotlands krone; men Edvard 1 af England afgjorde
striden til fordel for Roberts medbeiler, John Baliol. —
2. Robert B. (1274—1329), sønnesøn af ovenn., kjæmpede
først paa englændernes side, men efter Wallaces (s. d.)
henrettelse besluttede han at gjøre fordring paa Skotlands
krone, og da han under en ordstrid med det eng. partis
fører, John Comyn, i kirken i Dumfries «kom til» at
dræbe denne, reiste han fanen for Skotlands uafhængighed.
En tid maatte han søge tilflugt i det vestl. Skotlands
bjerge, men fra 1307—13 lykkedes det ham at erobre
alle skotske slotte undtagen Stirling, som han beleirede,
da Edvard II nærmede sig med 10000 mand. Med en
langt ringere styrke seirede B. ved Bannockburn 24 juni
1314 over Edvard, og fra nu af sad han fast paa tronen.
Krigen begyndte vistnok paany 1322 og 1327, men ved
freden 1328 anerkjendte England Skotlands uafhængighed.
Død af spedalskhed. Han var en tapper kriger, en vis
lovgiver og en for den tid sjelden retsindig og human mand.
Fra hans datter Majory nedstammede Stuarterne. —
3. David B. (1329—71), søn af ovenn.,
blev 1341 konge i Skotland ved Frankriges hjælp; siden
indlod han sig i krig med England og blev 1346 fanget,
løsladt 1357 og paany konge til sin død.
Bruce [brūs], James og Thomas, jarler af Elgin
og Kincardine, se Elgin og Kincardine.
Bruce [brūs], James (1730—94\ skotsk afrikareisende,
studerede orientalske sprog, blev 1762 brit. konsul i Algerie,
hvorfra han bereiste store dele af Nord-Afrika. Efter
en arkæologisk undersøgelsesreise i For-Asien kom B.
1768 over Cypern til Ægypten, drog opover Nilen til
Assuan og saa med en karavane til Kosseir ved det
Røde hav. Under store strabadser og farer naaede B.
herfra Abessiniens daværende hovedstad Goudar og fandt
den Blaa Nils kildesjø Tana, som forresten allerede i
begyndelsen af 17 aarh. var opdaget af Paez og Lobo.
B. mente at have fundet Nilens kilder og fremstillede
derfor Nilens hovedarm, den Hvide Nil, som en
ubetydelig elv. Efter 11 aars fravær naaede B. gjennem
Nubien over Alexandria tilbage til England 1773. Han
har skrevet: «Travels to discover the sources of the
Nile», I—V, Edinburgh 1790.
Bruce [brūs], John Collingvood (1805—92), eng.
arkæolog, har skrevet «Handbook of English history» og
talrige arkæologiske skrifter, bl. a. «Lapidarium
septentrionale», en ill. beretning om alle romerske mindesmerker
i Nordengland.
Bruch, Max (1838—), t. komponist og dirigent,
professor ved akademiet i Berlin, leder af dets mesterskole;
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
