Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1329-1330 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brigseil ... - Ordbøgerne: D - dépaqueter ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brigseil, sjøudtr., se Brig.

Brik, lav plankevæg, skillevæg. Bruges ogsaa om
træverket ved røgovnen.

Briketter bestaar af pulverformige eller ialfald
smaat opdelte stoffe, der enten med eller uden
bindemidler er formet som en større eller mindre mursten
(fr. brique). Den ældste fabrikation af b. gjaldt
tilgodegjørelsen af affald af brændsel (stenkul, koks, brunkul,
trækul og i en senere tid torv). Trods vigtigheden af,
at disse affald kommer til nytte, og uagtet den betydelige
tilvirkning af denne slags b. tør for Norges vedk.
briketteringen af knust fattig jernmalm (Edisons system) være
af større interesse. Metoden kommer til anvendelse i
Dunderlandsdalen. Foruden disse jern-b. og b. af torv
vil sikkerlig fabrikationen af sagflis-b. hertillands, i
Sverige og i Finland kunne blive en sag af stor
rækkevidde. Presning af sagflis-b. uden tilsætning af noget
bindemiddel udenfor materialets eget harpiksindhold,
der bliver klæbrigt ved den under presningen anvendte
maadelige ophedning, er opfundet i Tyskland. Sagflis-b
som brændsel ud merker sig fremfor de forskjellige
kulsorter især ved den absolute frihed for svovlsyrling og
sin ubetydelige askegehalt, omtr. 0.4 pct. mod endog lige
til 18 pct. ved stenkul (fra Deister). De tændes let,
frembringer en intens hede, sterk flamme med kun ringe røg.

Briksvær, fiskevær i Bodin herred vest for Bodø
udenfor indseilingen til Saltfjorden. Øen af samme
navn, hvorpaa været ligger, er flad og myrlændt og
sterkt indskaaret af trange, grunde vaager.

Bril, Paulus (1554—1626), flamsk landskabsmaler.
Elev af Daniel Oortelmann i Antwerpen. Arbeidede fra
1574 til sin død i Rom, hvor han udviklede sig videre
under paavirkning af Carracci’erne og Elsheimer.
Forløber for Claude Lorrain. Billeder bl. a. i museerne i
Paris, Dresden og Berlin.

Brillant [brilja’nt] (fr.), glinsende; diamant, som
er slebet i form af to afstumpede pyramider med
fælles grundflade.

Brillant: Regentdiamanten 1/1 størrelse).

Brillante (ital.), med glansfuldt musikalsk foredrag.

Brillantine [briljantīne].

1. Et fint, smaamønstret, damaskvævet tøi af silke, bomuld eller uld.

2. Forskjellige polermidler for metaller og glas.

3. Et kosmetisk middel for haar og skjeg indeholdende glycerin,
olivenolje o. s. v. med alkohol og forskjellige parfumer.

Brillantsort [brilja’nt-] (naftolsort), det første teknisk
egte sorte tetrazofarvestof (se Azofarvestoffe). Farver
uld temmelig lysegte sort, men er kun lidet vaskeegte.

Brillat-Savarin [brijá-savaræ’], Anthelme (1755—1826),
fr. forfatter, bekjendt paa grund af sin «Physiologie du
gout», en vittig og aandfuld skrevet lærebog i gastronomien.
Udkom kort før B.s død og er stadig udg. paany.

Brille. Ved bearbeidelse af lange gjenstande, f. eks.
aksler, i en dreierbænk tiltrænges ofte en særlig
understøttelse, «brille», et lager, hvori stykket kan rotere.
B. kan forskyves langs bænkens vanger og fastspændes
til disse.

Briller er glaslinser, som benyttes ved brydningsfeil
i øiet for at forbedre synet. De gjøres oftest af crozonglas
med brydningskoefficient 1.52. Er øiets akselængde
for liden, bliver dets brydningskraft utilstrækkelig
(hypermetropi, overlangsynthed), en feil, som kan afhjælpes
ved konvekse sfæriske glas (samlelinser), medens
ved for stor akselængde øiets brydningskraft bliver for
stor (nærsynthed, myopi), hvilket korrigeres ved
konkave sfæriske glas (spredelinser). Naar hornhindens
krumning er forskjellig i to paa hinanden lodrette
retninger (astigmatisme), benyttes glas, hvis ene flade
dannes af en cylinderflade, der igjen kan være konveks
eller konkav. — Det normale øie er i de yngre aar
istand til at se skarpt i alle afstande. Denne evne til
at «indstille» skarpt ogsaa for kort afstand (akkommodationen),
der beror paa evne til at forandre linsens tykkelse,
begynder omtrent fra 45-aarsalderen af merkbart at aftage
og maa erstattes ved benyttelsen af konvekse b. —
Til beskyttelse mod sterkt lys bruges farvede glas, oftest
røgfarvede eller blaa; ved meget intenst lys, der indeholder
mange ultrafiolette straaler, bruges rubinrødt glas.

Brilleslange (naja tripudians), giftsnog (s. d.);
kan brede huden bag hovedet ud til en skive ved at
rette de forreste ribben ud til siden; paa skiven
viser sig da en brillelignende tegning (deraf
navnet). Længde optil 2 m. Lever i Indien.

Brilleslange: Hoved med den udspilede del af forkroppen.

Brilon, by i Preussen, ved Möhne, paa B.-plateauet
(755 m.), mellem Arnsberg og Arolsen, 5000 indb. En
af Tysklands ældste byer, blomstrede især som medlem
af Hanseforbundet; Karl den store opholdt sig ofte her;
en tid hovedstad i hertugdømmet Westfalen.

Brin, Benedetto (1833—98), ital. statsmand, tog i
sin fødeby Turin doktorgraden i matematik, men kastede
sig derefter over skibsbygning og konstruerede flere
panserskibe. Fra 1874 medlem af deputeretkammeret,
marineminister 1876—78 under Depretis, 1884—91 under
Crispi, udenrigsminister 1892—93 under Giolitti.

Brinck, Iver (1665—1728), 1689 d. feltprest i Irland,
1691 d. prest i London, senere prest i Kbh. Har som
kristelig digter gjort sig bekjendt ved den ofte optrykte
«En kristens tanketøjl», hvoraf enkelte salmer endnu
bruges. Han tjente sit fædreland ved at forsyne William
King (s. d.) med materiale til skriftet mod Molesworth (s. d.).

Brinckman, John (1814—70), t. forfatter i
mecklenburgsk dialekt, den betydeligste ved siden af Fritz Reuter,
lærer. Hans mest kjendte bog er den udmerkede roman
«Kaspar-Ohm un ick» (1855).

Brinckmann, Justus (1843—). t. kunstforsker.
Uddannet som jurist. Fra 1877 direktør for Hamburgisches

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>