Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brausewetter ... - Ordbøgerne: D - dégagement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Preussens dronninger. Ferdinand Albrechts søn,
Ferdinand af B., udmerkede sig i syvaarskrigen, anførte
den preus, hær, der 1792 brød ind i Frankrige, men
dreves tilbage med stort tab, og anførte igjen den
preus. hær i slaget ved Auerstädt, hvor han blev
dødelig saaret. Napoleon indlemmede B. i kongeriget
Westfalen, men efter slaget ved Leipzig gjenoprettedes
hertugdømmet. 1830 udbrød der opstand i B., det
hertugelige slot blev stukket i brand, og hertugen maatte
flygte. 1832 fik B. en mere frisindet forfatning, og 1844
tiltraadte det den tyske toldunion. 1866 sluttede
regjeringen sig til Preussen, og de braunschw. tropper
deltog i krigen 1870—71 bl. a. ved Metz. Da hertugen,
Wilhelm, var ugift, skulde B. efter hans død tilfalde
Hannover, men da hertugen af Cumberland ikke vilde
give afkald paa sin ret til Hannover, blev denne
arvefølge umulig af hensyn til Preussen. Der blev da ved
en grundlovsændring vedtaget en lov om et regentskab,
der traadte i kraft 1884 ved hertug Wilhelms død. Til
regent valgte man prins Albrecht af Preussen. Da denne
døde 1906, søgte hertugen af Cumberland at skaffe sin
næstældste søn tronen i B. ved at lade ham for sit
vedkommende give afkald paa al ret til Hannover. Men
da keiser Wilhelm II ikke har villet give sit samtykke
til denne ordning, har landdagen 29 mai 1907 valgt
hertug Johann Albrecht af Mecklenburg-Schwerin til B.s
fremtidige regent. [Litt.: v. Heinemann, «Geschichte von
B. und Hannover» (Gotha 1882—92, 3 bd.).]
Brausewetter, Ernst (1863—1904), t. oversætter og
essayist, har særlig interesseret sig for de skandinaviske
landes moderne litteratur, udgav «Nordiske Meisternovellen»
(1896) og «Finland im Bilde seiner Dichtung
und seine Dichter» (1899). Blandt norske forfattere har
han leveret oversættelser af Ibsen, Lie, Garborg o. fl.
Brava, Afrika.
1. Kystby (ogsaa kaldt Barava) i den ital. koloni
Somalia, 44 ° ø. l., 3000 indb., mest somaliere.
B. hørte efter overenskomsten af 1886 til de stationer, som
forbeholdtes sultanen af Sansibar, som tidligere havde
holdt besætning der. Men i 1892—93 overdroges det
sammen med nogle af de øvrige pladse til Italien.
Handel med Indien og Arabien.
2. Den sydvestligste af de Kapverdiske øer, 56.5 km.2,
10000 indb. Frugtbart aasland, de Kapverdiske øers
«paradis». Hovedby Sao-Joao-Batista.
Brave vestenvinde kaldes de stadige, friske til
sterke vinde fra s.v., v. til n.v., der blæser rundt jorden
paa havet omkring den 40de sydlige breddegrad og
længere syd indtil 60 ° eller pakisen. Af stor betydning
for seilskibsfarten.
Bravo, Luis Gonzalez, se Gonzalez, Bravo.
Bravo.
1. (Ital.). Fortrinlig, udmerket, bifaldsraab;
forsterket bravissimo.
2. (Flert. bravi), betegnelse i
Italien for dem, som lader sig leie til udførelse af
dumdristige handlinger, forbrydelser (d. s. s. bandit).
Hos muhammedanerne de frivillige, som før kampen
berusede sig med opium og derpaa blindt styrtede sig i
enhver fare.
Bravur, betegner i musiken overlegen kunstfærdighed.
Con bravura, med ild og fyrighed i foredraget.
B.-stykke, b.-arie er nummere, saa nærmest er anlagt
for ydre teknisk færdighed.
Bray [bræ’], Otto Camillus Hugo, greve af B.
Steinburg (1807—99), bayr. statsmand, var Bayerns
udenrigsminister 1847 og 1848—49, derpaa gesandt i
St. Petersburg og Wien og 1870 paany udenrigsminister;
som saadan undertegnede han 23 nov. i Versailles
overenskomsten om Bayerns tilslutning til det nye tyske rige.
Braya, slegt af de korsblomstredes familie.
I de nordligste egne af vort land vokser, især i urer,
den lille art b. alpina, med lyserøde blomster
i halvskjermlignende klase og rødfiolette skulper.
Andre arter af denne siegt findes ikke hos os.
Brayera, slegt af rosefamilien. Herhen b. anthelmintica,
et abyssinsk træ, hvis tørrede og pulveriserede
blomsterstande har faaet anvendelse i medicinen som
ormdrivende middel («kusso»).
Brazil [bræzi’l], Nordamerika, by i Indiana, 30 km.
n.ø. f. Terre Haute, 8000 indb. Jernindustri, kulgruber.
Brazlaw, Rusland, by i Podolien, ved Bug.
Brazza, Pierre Savorgnan de, greve (1852—1905),
fr. Afrika-reisende, grundlægger af Frankriges
herredømme ved Kongo. Gjorde som ung officer tjeneste i
Senegal og Gabon i fr. Vest-Afrika og undersøgte 1876—78
Ogowe-elvens betydning for handelen med det indre
land. B. fulgte Ogowe, saalænge den var seilbar, og
trængte derpaa frem til flere elve med østl. og sydøstl.
løb, som viste sig at være bielve til den af Stanley
netop opdagede Kongo. Af handelspolitiske hensyn blev
B. allerede 1879 udsendt af Frankriges regjering for ved
anlæg af stationer at istandbringe en forbindelse mellem
Ogowes øvre løb (hvor Franceville anlagdes) og Kongo,
som B. naaede ved Stanley Pool sept. 1880 straks før
Stanley, som efter opdrag af Leopold II var underveis i
lignende hensigt. Ved en traktat med høvdingen Makoko
af okt. 1880 afstod denne Stanley Pools nordlige bred,
hvor stationen Brazzaville anlagdes, til Frankrige, hvis
herredømme ved Kongos nedre løb derved var sikret.
B. udsendtes atter 1883 og var 1888—94 generalguvernør
i fr. Kongo.
Brazza (i middelalderen Brattia, slav. Brac), Østerrige,
den største af de dalmatiske øer i Adriaterhavet, skilt
fra fastlandet ved Canale della B., 394 km.2, 24500 indb.,
mest serb.-kroater. Hovedby San Pietro, 3000 indb.,
paa nordkysten. Havnebyen Milna, 4700 indb., paa
sydkysten. Der avles frugt, som oliven, figen, og vin;
der brydes marmor.
Brazzaville [brazavi’l], Sydvest-Afrika, station i
fransk Kongo ved Stanley Pools n.v. bred, 330 m. o. h.
med ca. 5000 indb. Norsk konsulat for fransk Kongo
og Kongostaten.
Brčka [brrtschka], Bosnien, by ved Save, mellem Bosna
og Drina, 97 m. o. h., 6000 indb., vigtig handelsplads for
Posavina-landskabet.
Breakwater [bre’kwåtə], se Molo.
Bréal [breál], Michel (1832—), fr. sprogforsker,
studerede i Berlin hos Bopp, hvis «Vergl. Grammatik»
han senere (1866—74) oversatte paa fransk med
fortrinlige indledninger, og blev 1866 ansat ved Collège
de France som prof. i sammenlignende sprogvidenskab.
Af hans mange forskjellige arbeider, der omfatter saavel
indoeuropæisk mytologi og religionsvidenskab som
lingvistik, specielt de italiske sprog, kan fremhæves hans
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
