Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borghesiske fægter ... - Ordbøgerne: C - courtisan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borghesiske fægter, se Agasias og Borghese 2.
Borgholm, Sverige, by i Kalmar län, paa vestkysten
af (Mand, 1000 indb. B. er grundet 1816, men her
laa tidligere en «köping» Borgehamn. B. udskiber korn,
kreaturer og kalk. Det er et meget søgt sundhedssted.
B.s slot, nu i ruiner, men under restaurering, ligger paa
høiderne over byen; det omtales allerede 1280 og var i
hine tider et stridens æble mellem svensker og dansker.
Borghorst, Preussen, liden by i prov. Westfalen,
20 km. n.v. f. Münster.
Borgia [bo’rdža], spansk-ital. adelsslegt.
1. Rodrigo B., se Alexander VI. —
2. Cesare B. (1476—1507),
foreg.s søn, blev biskop og kardinal, værdigheder, han 1498
frasagde sig. Han egtede Charlotte d’Albret af Navarra,
fik af Ludvig XII hertugdømmet Valentinois 1497. C. B.s
store plan var underkuelsen af Mellemitaliens
smaafyrster og dannelse af et hertugdømme der. For at naa
dette skyede han intet. Tidligere havde han fordrevet
sin søsters mand Sforza; broderen Juan B.s lig fandtes i
Tiberen, og C. B. gik for at være morderen; 1500 lod
han sin søsters anden mand kvæle. Med samme grusomhed,
men med stor begavelse arbeidede han for sin yndlingsplan,
og by efter by faldt i hans vold, han blev hertug
af Romagna, og maalet var næsten naaet, da alt styrtede
sammen. Alexander VI døde (aug. 1503), C. B. blev syg,
og kort efter besteg slegtens fiende Julius II pavestolen.
C. B. flygtede til Neapel, førtes derfra som fange til
Spanien, men undslap 1506 til Navarra og faldt der i
sin svogers tjeneste. C. B. er forbilledet for Machiavellis
«Il principe». —
3. Juan B., hertug af Gandia, foreg.s
broder, fik 1495 Benevent, Pontecorvo og Terracina
som hertugdømme. Gift med en slegtning af Aragoniens
kongehus, Maria Enriques. Kjæmpede for paven mod
Orsinierne, men blev slaaet 1497 og s. a. fundet død i
Tiberen. —
4. Lucrezia B. (1480—1519) glimrede ved
sin ynde og aand. Gift første gang med Gian Francesco
Sforza, skilt 1497, gift 1498 med Alfons II af Neapels
uegte søn. Alfons af Bisceglie, der 1500 kvaltes paa
Cesare B.s bud. L. B. egtede 1501 Alfons af Este, der 1505
arvede Ferrara, hvor hun levede resten af sit liv
omgivet af kunstnere og digtere. Har hun end ikke helt
undgaaet smitte fra sine ryggesløse omgivelser, er dog
hendes bagvaskeres billede af hende sterkt forvansket. —
5. Stefano B. (1731—1804), 1789 kardinal, 1797
diktator i Rom, men forvist af franskmændene. Kom
med Pius VII tilbage til Rom. Død paa veien til
Napoleons kroning. Bekjendt som arkæolog og mæcen.
Borgis kaldes i bogtrykkerkunsten en skriftart, der
staar mellem petit og korpus.
Borgjorde, Tormod Knudsen, se Knudsen, T.
Borglum, Solon (1866—), amer. billedhugger. Dansk
af fødsel, opvokset paa prærien, forsøgte sig som maler,
studerede ved akademiet i Cincinnati og hos Frémiet i
Paris, bosat i New York. Hans specialitet er heste, som
han fra barndommen har studeret i frihed og fremstiller
med stor umiddelbarhed og meget liv. Til udstillingen i
St. Louis 1904 leverede han fire monumentale fontænegrupper.
Har ogsaa fremstillet bøfler, kjæmpende okser etc.
Borgo, navn paa flere steder i Tirol og Italien.
1. B. San Donnino, Italien, by i prov. Parma, ved Stirone,
20 km. V. f. Parma, 5000 indb. ; med en vakker katedralkirke.
2. B. San Dalmazzo, prov. Cuneo, 10 km. s. f. Cuneo.
3. B. San Sepolcro, prov. Arezzo (Toskana), ved Tiber,
9000 indb., o. fl.
Borgognone [-gåñå’ne], Ambrogio di Stefano da
Fossano, kaldt B. (ca. 1440—1524), ital. maler af den
lombardiske skole. Sandsynligvis elev af Vicenzo Foppa
den ældre. Arbeidede i Milano, Pavia og det nærliggende
Certosa (hvis dekoration han ansees for hovedmanden for;
1486—94), desuden i Lodi og Bergamo. Han danner overgangen
fra den ældre lombardiske kunst til Leonardo. I sine
andagtsbilleder viser han mere følelse end kraft og liv.
Borgotaro, Italien, by i den sydvestlige del af prov.
Parma, ved Taro, tilløb til Po.
Borgstrøm, Hjalmar (1864—), n. komponist, har
skrevet en symfoni (Musikforeningen i Kra. 1890), musik
til Bjørnsons salme «Hvem er du med tusen navn»,
operaerne «Thora paa Bimol» og «Fiskeren» til egne
tekster, to strygekvartetter, violinromance med orkester,
mange sange, klaverstykker og violinkompositioner, en
symfonisk digtning «Hamlet» (Kra. 1904) og «Jesus i
Gethsemane» (Kra. 1905), i hvilke verker han fremtræder
som en egenartet og udpræget programmusiker.
Borgu, Vest-Afrika, Bariba el. barbarnegernes rige
V. f. Niger under 9—11° n. br., nu delt mellem fransk
Dahome i v. og brit. Nord-Nigeria i ø., hvor rigets
tidligere hovedstad Bussa ved Niger.
Borgund, herred i Sogn, Nordre Bergenhus amt, 578 km.2
med 765 indb.; 1.36 pr. km.2 Herredet, der svarer
til B. sogn af Lærdal prestegjeld, er et indlandsdistrikt,
der ligger omkr. det trange B.-dalføre (Lærdalens øverste del)
og strækker sig opover mod Filefjeld og Hemsedalsfjeldene
paa grænsen mod Kristians og Buskerud amter.
Dalen, der i sit nederste parti er trang og vild med
steile, mægtige fjeldsider, bliver længer oppe bredere med
slakere sider og tættere bebygning; den gjennemstrømmes
af den fiskerige Lærdalselv. Fra hoveddalføret gaar flere
trange fjelddale, gjennemstrømmet af rivende fjeldbække,
i forskjellige retninger ind i de vilde høifjeldstrakter,
der udgjør herredets største del. Den høieste top,
Jøkeleggen, grænsepunkt mellem 3 amter (Nordre Bergenhus,
Buskerud og Kristians), naar op til en høide af 1914 m.
9.8 km.2 af arealet er dækket af evig sne og is; forøvrigt er
3.2 km.2 aker og eng, 32 km.2 skog (væsentlig birk) og resten
542.8 km.2 udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne og is.
Gjennem dalføret gaar den lærdalske hovedvei, der ved
Borlo (omtr. midt i herredet) deler sig i en gren, der
følger hovedalføret forbi Maristuen skydsstation og
sanatorium over Filefjeld (pashøide 1004 m.) til Valdres,
og en vei gjennem Morkedalen, forbi Breistølen skydsstation,
gjennem Hemsedal til Hallingdal (pashøide 1155 m.).
Den vigtigste næringsvei er fædrift; der drives ogsaa
tamrenavl. Inden herredet er gjort adskillige oldtidsfund
(fra stenalderen og den ældre og yngre jernalder).
Antagen formue 1905 396000 kr., indtægt 90000 kr.
Borgund, herred paa Søndmøre i Romsdals amt, 202 km.2
med 7036 indb.; 36.18 pr. km.2 Herredet, der svarer
til B. prestegjeld med B. og Giske sogne, omfatter strøget
omkr. Aalesund. Kun 42 km.2 er fastland, resten er øer
(ialt 152), blandt hvilke Godø, Giske, Valderø, Ellingsø,
Nørve, Hissen og dele af Sula og Yksenø. Omtrent
der, hvor nu B. kirke ligger, var der i middelalderen
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
