Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondepraktika ... - Ordbøgerne: C - coqueur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hendes dyr i landskaber er malt med mandig kraft.
Som de øvrige efterfølgere af dyremaleren Troyon naar
hun dog ikke op mod denne. Hendes billeder har vundet
et stort publikum og har særlig fundet kjøbere i Amerika.
Boni, Celebes, fyrstendømme under Nederlandenes
overhøihed paa halvøen v. f. bugten ved B., 9750 km.2,
70000 indb.
Bonifacio [-fa’tšå], Korsika, kystby nær øens sydspids,
4000 indb. God, men ikke let tilgjængelig havn. Østers-
og koralfangst. Anlagt 830 af Bonifaeius fra Pisa. —
B.-strædet (Bocche di B.), sundet mellem Korsika og
Sardinien, i oldtiden Taphros (grav), et tilnavn opstaaet i
3 aarh. e, Kr. Fretam Gallicum har ikke naaet synderlig
udbredelse. Paa det smaleste 11 km. bredt. Flere øer
og mange skjær i farvandet.
Bonifacius, paver.
B. I, 418—22. —
B. IÎ, 530—32. —
B. III, 607. —
B. IV, 608—15. —
B. V, 619—25. —
B. VI, 896. —
B. VII, 974; 984—85. —
B. VIII, 1294—1303, hed opr. Benedikt Gaetani. Som pave greb han
med myndig haand ind i de politiske stridigheder ikke
blot i Italien, men i hele Europa. I striden mellem
den danske konge Erik Menved og erkebiskopen Jens
Grand stillede han sig paa dennes side og idømte kongen
en betydelig pengebod, som dog blev adskillig nedsat.
Derimod fik hans strid med Filip den smukke af Frankrige
for paven skjæbnesvangre følger. Trods pavens protest
havde kongen begyndt at paalægge geistligheden skat.
Tilsidst besluttede B. at lyse kongen i ban, men blev
forinden 7 sep. 1303 overfaldt i Anagni af kongens
partifæller og i to dage holdt fangen paa sit slot.
Faa uger efter døde han af græmmelse herover. Denne
strid blev vendepunktet i den staaende middelalderske
rivalisation mellem pavemagt og fyrstemagt. For den
kanoniske rets udvikling har B. havt betydning ved at
udarbeide den saakaldte liber sextus. Ligeledes har han
lagt grunden til Roms berømte universitet: Sapienza. —
B. IX, 1389—1404, hed opr. Peter Tomaeelli.
Samtidig med ham var Clemens VII pave i Avignon, og
B. IX forsøgte forgjæves at faa skismaet hævet. Ved
sin havesyge, nepotisme og handel med jubilæumsaflad
bevirkede han, at uviljen mod pavedømmet steg i vide
kredse.
Bonifacius, Clemens, pseudonym for Asbjørnsen, P. C.
Bonifatius, Tysklands apostel, opr. Winfred el.
Wynfrith, f. i en angelsachsisk siegt mellem 675 og
683. B. blev tidlig munk og aabenbarede snart sine
store evner som prædikant og praktisk kirkeleder. Efter
et mislykket forsøg paa at missionere blandt friserne,
arbeidede han som pavelig missionær i Thüringen, blandt
friserne og i Hessen. 722 blev han bispeviet i Rom,
og optog derefter paany sin gjerning i Hessen, Thüringen
og Bayern. Overalt byggede han kirker og klostre og
søgte samtidig at føre de bestaaende kirker til lydighed
mod Rom. 732 blev han under et ophold i Rom
erkebiskop. Det lykkedes ham i hovedsagen at organisere
den tyske kirke. I slutningen af sit liv gjorde han to
missionsreiser til friserne. Paa den sidste af disse blev
han dræbt af hedningerne 5 juni 755.
Bonifazio dei Pitati, kaldt B. I Veronese (1ste
halvdel af 16 aarh.), ital. maler af den venetianske skole.
Uddannet under paavirkning af Palmas og Giorgiones
verker. Han er blevet kaldt den venetianske skoles
mest «glimrende» kolorist (Morelli). Hans billeder med
bibelske motiver er i virkeligheden genrebilleder, der
fremstiller det samtidige rige venetianske liv. Hans
bedste billeder findes i akademiet i Venedig (f. eks.
«Den rige mand og Lazarus»). Et andet hovedverk er
«Moses optages af vandet» i Brera i Milano. — Den
nyere kritik (særlig Morelli) har tillagt flere billeder,
der gaar under hans navn, andre, yngre medlemmer af
familien B.: B. II Veronese (149?—1553) og B. III
Veneziano (1525—157?).
Bonington [bå’ningtən], Richard Parkes (1801—28),
eng. maler, er paavirket af Constable; var elev af
Gros og ven af Delacroix. I sine landskabsakvareller
fra Normandie, Picardie og senere fra Venedig,
hvori hans iagttagelse af lys, luft og himmel er gjengivet
i lyse, lette toner, viser ham som en fin kunstner. Hans
historiske scener kan i farvens lyskraft sidestilles med
Delacroix’. Saavel ved sin egen kunst som navnlig ved
at foranledige Constable og andre eng. malere til at
udstille paa Salonen i Paris har han i kunsthistorien
fortjenesten af at have foraarsaget den paavirkning af eng.
malerkunst paa den fr., der blev spiren til den vigtige
maleriske retning, som har faaet navn af «le paysage
intime» (Corot, Rousseau, Dupré o. s. v.).
Boninøerne, en liden vulkansk ørække i Stillehavet
s. for Japan, mellem 26° 30’ og 27° 45’ n. br,, ialt
ikke 100 km.2 af størrelse og med ca. 4500 indb.
Frugtbare, sukkerrør, indigo og sago er hovedprodukterne.
Af vilde landdyr findes der ikke andre end flaggermus og
nogle fugle. — Japanerne brugte øerne fra slutten af 16
aarh. som forbryderkoloni, men opgav dem senere igjen.
Hollænderne Tasman og Quast var de første europæere,
som besøgte dem. De blev senere annekteret først af
England, saa af Rusland, men engelskmændene opgav
sine rettigheder i 1861, da japanerne begyndte at sende
kolonister did, og fra 1876 er administrationen japansk.
Bonis avibus (lat.), «med gode fugle», under gunstige
varsler.
Bonit (orcynopsis pelamis), makrelfisk, i siegt med
tunfisken, findes hyppig i det Stille og det Indiske hav
samt i Atlanterhavets varme strøg; er undtagelsesvis
truffet i Kattegat. Rovfisk, der navnlig jager efter
flyvefiskene og springer op af vandet efter disse.
Bliver 70—80 cm. lang.
Bonitering.
1. (Landbrug.) Bedømmelse af
jordbundens godhed, dens bonitet. At bonitere er
altsaa at dømme om godheden. Et jordstykkes værdi
bestemmes af dets bonitet og udstrækning, beliggenhed
m. m. Bedømmelsen af værdien kaldes vurdering
(taksation), og jordvurdering finder ofte sted og har
fundet sted fra de ældste tider. Saaledes hyppig ved
salg eller overdragelse af jordeiendom, ligeledes altid
ved fastsættelse af jordens skatteevne, der har fundet
sit udtryk ved dens skyldsætning. Men navnlig ved
udskiftning af jord finder en omhyggelig b. sted,
idet ethvert bestemt stykke jord, der er gjenstand for
udskiftningen, af de dertil opnævnte skjønsmænd
hensættes til en bestemt klasse eller grad. Bedste slags
jord henregnes til første klasse eller grad 1, de mindre
gode gives graden 1.1, 1.2, 1.3 o. s. v. op til 100.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
