Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogdo-Lama ... - Ordbøgerne: C - confraternel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dens repræsentanter i Kra. grundlagde 1851 den «Norske
boghandlerforening», som efterhaanden fik tilslutning over
det hele land, og som blev af stor betydning ved at indføre
faste og betryggende regler for boghandlervirksomheden.
Den økonomiske afmattelse i 1860-aarene
medførte for den norske forlags-b. en tilbagegang, hvis
eftervirkninger endnu er merkbare. Den fik udslag i, at en
flerhed af de i den følgende menneskealder opstaaende
skjønlitterære forfattere, deriblandt de største med
Bjørnson og Ibsen i spidsen, tyede til dansk forlag. Norske
tiltag paa dette omraade fik derved længe uovervindelige
vanskeligheder at kjæmpe med. Imidlertid grundlagde
1867 Albert Cammermeyer en snart meget omfangsrig
sortiments- og forlags-b.; 1906 solgtes forlaget til
Gyldendalske boghandel, Nordiske forlag, Kbh. 1872 oprettedes
firmaet H. Aschehoug & co., der især fra omkr. 1890 har
faaet stor betydning. Fra 1890-aarene er der kommet ny
fart i norsk forlagsvirksomhed, som støttes af en i landets
samtlige byer og de vigtigste knudepunkter paa landet
repræsenteret, vel organiseret sortiments-b., og som tager
vekst af den nationale strømning i sprogudvikling og
kultur forøvrigt. Med udviklingen fulgte, at interesserne
inden de to arter af b. ikke altid kunde forblive
ensartede; for at varetage sine særopgaver har landets
forlæggere inden den regulære b. 1895 stiftet den «Norske
forlæggerforening». Ved siden af den regulære b. drives
der en betydelig kolportage-b. For en særlig organiseret
antikvar-b. er der i vort land ikke hidtil et tilstrækkelig
omfattende marked.
Bogheadkul [bå’ghed-] er en mørkebrun stenkulsort,
der er meget bituminøs og let brændbar, hvorfor den
anvendes til fremstilling af lysgas og lysoljer (paraffin,
solarolje og fotogen). Ved den tørre destillation giver b.
lidet koks. Brydes i Skotland paa Hebriderne m. fl. st.
Bogholderi (bogførsel), den planmæssige, efter visse
regler udførte regnskabsførsel i en forretning. Det tjener
til naarsomhelst at skaffe et hurtigt og paalideligt
overblik over forretningens gang, midlernes anvendelse,
regnskabsforholdet til andre og forretningsformuens tilstand
og stilling, samt giver forretningens leder de oplysninger,
han trænger for at træffe sine dispositioner. Oprindelig
bestod b. kun af én bog, hvori forretningsmanden for
at støtte sin hukommelse nedskrev alle forandringer med
formuen efterhvert, som de fandt sted. Med handelens
udvikling steg fordringerne til b., og den berømte
franciskanermunk og matematiker Luca Paciolo udgav i 1494
i Venedig en matematisk afhandling, som indeholder
en klar fremstilling af det siden den tid og indtil vore
dage alm. anvendte saakaldte dobbelte eller
italienske b.-system. Efter dette oprettes for hver eiendel
i forretningen et regnskab (konto) i hovedbogen, og hver
forandring med formuen bogføres to gange (dobbelt), en
gang paa gjælds-(debet-)siden af den konto, som
modtager noget eller for hvilken der er gjort udlæg, og en
gang paa fordrings-(kredit-)siden af den konto, som
leverer noget. Kontierne inddeles i konti for personer
(personlige konti) og i upersonlige konti, der igjen
inddeles i gjenstands-, gjælds-, gevinst- og tabs-konti og
hjælpe-konti. Personlige konti er f. eks. de konti, man
opretter for chefen, saasom kapitalkonto, husholdningskonto,
konti for kunder og banker, man arbeider med.
eller den for alle forretningsforbindelser oprettede fælles
konto pro diverse. Gjenstandskonti er f. eks. kassa-, veksel-,
vare-konto o. s. v. Som gjældskonti kan nævnes akcept-
og pantegjælds-konto og som gevinst- og tabs-konti rente-,
provisions-, agio-konto. De i det dobbelte b. brugte
bøger inddeles i hoved- og bibøger. Hovedbøgerne er
uundværlige dels af praktiske grunde og dels, fordi loven
kræver, at de skal føres. Hertil hører memorial eller
dagbog, hvori indføres alle forandringer med formuen,
forsaavidt de ikke vedkommer kontante penge, kassabog,
som paa venstre (debet-) side viser alle indgaaede
og paa høire (kredit-) side alle udgaaede kontante beløb,
samt hovedbog, som viser paa de der oprettede
forskjellige konti værdiomsætningen af de forskjellige eiendele
og de ved omsætningen opnaaede resultater (fortjeneste
eller tab). Kassabog og memorial føres daglig, men
indførsel i hovedbogen fra disse bøger sker hos os i regelen
en gang om maaneden, hvorved der benyttes en journal,
i hvilken memorialens og kassabogens poster samles og
sammentrækkes. Af bibøger kan nævnes reskontro, som
indeholder regnskaberne med alle personer, lagerbog,
en sammenstilling af de forskjellige varers kvantitative
omsætning, vekselbog, som viser omsætningen af de
veksler, forretningen eier eller har eiet, tratte- el.
akceptbog, som giver en oversigt over de veksler, som
forretningen er forpligtet til at betale o. s. v. Hvert aar
skal forretningsmanden optage sin status, d. e. en
fortegnelse over sine eiendele (aktiva) og sin gjæld (passiva)
og indføre den med sin underskrift i hovedbogen eller i
en særskilt statusbog. Det dobbelte b. har som
kontrolindretninger den saakaldte summationsprøve
(kassabogens debet- og kreditsum, tillagt memorialens sum
giver journalens sum) og den saakaldte raabalance
(summen af alle hovedbogens debetsummer maa være lig
samme bogs kreditsummer samt journalens sum).
Desuden viser det dobbelte b. paa hovedbogens forskjellige
konti de enkelte eiendeles omsætning og de derved
opnaaede resultater (fortjeneste eller tab), som samles paa
en egen gevinst- og tabskonto, samt tillige den
oprindelige forretningsformues forandringer, dens forøgelse eller
formindskelse (brutto-fortjeneste eller -tab). Da det
dobbelte b. kræver meget arbeide, bruges i mindre
forretninger, som let overskues, det for saadanne fuldtud
betryggende, saakaldte enkelte b.-system, hvorved der
ikke benyttes upersonlige konti. Det dobbelte b.s
reskontro er det enkelte b.s hovedbog, som viser andres
gjæld til og deres fordringer hos forretningen samt den
med dem havte omsætning. Det dobbelte b.s journal
findes ikke i det enkelte, idet posterne føres umiddelbart
fra kassabog og memorial i hovedbogen. Bibøger kan
her føres i samme udstrækning som ved det dobbelte b.,
kun at disse i regelen ved siden af de enkelte eiendeles
kvantitative omsætning tillige viser værdiomsætningen
og i dette øiemed forsynes med pengekolonner for delvis
at erstatte det dobbelte b.s upersonlige konti. Dette er
f. eks. tilfældet i lager-, veksel-, akceptbogen o. s. v.
Dette system er enklere, mere tids- og arbeidsbesparende
(der kræves kun en postering ved hver formuesforandring)
end det dobbelte, men er til gjengjæld omtrent uden
kontrolindretninger og viser ved afslutningen ikke samlet
fortjeneste og tab ved de enkelte eiendeles omsætning
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
