Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birmingham ... - Ordbøgerne: C - centesimal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Birmingham [bəmiŋhəm].
1. By i midtre England ved elvene Tame og Rea,
528181 indb. (1902), med forstæderne adskillig mere.
Englands vigtigste fabrikby næst Manchester.
B.s industri omfatter særlig metalvarer: maskiner,
geværer, verktøi, velocipeder, spiker, naale, skruer,
staalpenne o. s. v., guld-, sølv-, broncevarer.
Desuden kan nævnes glasvarer, papier-machévarer,
kemikalier. Værdien af aarsproduktionen er ca. 150 mill.
kr. (100000 arbeidere). B. ligger i nærheden af store
jern- og kulgruber og danner midtpunktet for et net af
kanaler og jernbaner. Den centrale del af B. har trange,
snævre gader, mange fabriker o. s. v.; forstæderne er
smukkere bebygget, særlig Edgbaston (B.s Westend) med
fabrikeiernes smukke villaer og haver. B. er sæde for
en katolsk og en anglikansk biskop, den gotiske
Martinskirke er fra 13 aarh. Af nye bygninger merkes
raadhuset (i græsk stil), den umaadelige torvhal, New Street
banegaarden, justitspaladset, universitetet, børsen,
kornbørsen o. s. v. Byen har 10 parker, Aston park den
største med Aston hall, mange skoler (universitet, Queen’s
college o. s. v.), videnskabelige samfund, museer, fire
teatre, mange velgjørenhedsanstalter og sygehuse. —
B. er en ny by, som væsentlig er vokset op i de sidste
aarhundreder. Den havde aar 1700 15000 indb., 1800
70000 indb. og i 1900 med forstæder over 600000. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i London.
2. By i de Forenede stater, staten Alabama, 38415 indb.,
hvoraf 40 pct. farvede. Stor jernindustri. Kul- og jerngruber,
jernbaneknudepunkt.
Birney [bəni], James Gillespie (1792—1857),
amer. politiker, abolitionist. Blev 1837 sekretær i
«American anti-slavery society» og var «Liberty party»s
(abolitionisternes) kandidat til præsidentværdigheden i
1840 og 1844.
Birod, adventivrod, er enhver rod, som ikke er
hovedrod, s. d. Hos karsporeplanter og de fleste enfrøbladede
planter gaar hovedroden snart tilgrunde, og birødderne,
som vokser frem fra stængelens grund, ofte i stort antal,
er hos de udvoksede planter de eneste rødder. Ogsaa
hos de tofrøbladede er birødder hyppige; de dannes her
paa stængler, især underjordiske, eller i sjeldne tilfælde
paa blade, f. eks. begoniablade, der sættes som stiklinger.
Biron [birõ’].
1. Armand de Gontaut B., fr. marskalk under religionskrigene,
faldt 1592. —
2. Charles B. (1562 —1602), søn af foreg., fr. hærfører.
Først i Henrik IV’s tjeneste. Ubændig selvfølelse førte
ham til forbund med kongens fiender og i 1600 til
mordforsøg paa kongen. Blev anklaget for høiforræderi,
dødsdømt og henrettet i Bastillen. —
3. Armand Louis B., hertug af Lauzun (1747—93), fr. officer.
Efter at have ødslet bort sin formue deltog han i den nordam.
frihedskrig. 1789 medlem af rigsstænderne. Skulde 1793
som general undertrykke Vendée-opstanden, men blev afsat,
anklaget for høiforræderi og guillotineret.
Biron.
1. Ernst Johann B., hertug af Kurland
(1690—1770). Borgerlig født (Bühren) kom han til
enkehertuginde Anna Ivanovnas hof og vandt hendes gunst.
Som keiserinde (1730—40) skabte hun ham en mægtig
stilling. Han blev tysk greve af B. og 1737, da
Kettlerætten uddøde, hertug af Kurland. Efter Annas død
styrtedes han pludselig og forvistes til Sibirien. Elisabeth
lod ham vende tilbage, men først 1763 fik han Kurland
tilbage. —
2. Peter B., hertug af Kurland og Sagan (1724—1800),
foreg.s søn, som 1769 overtog landet og var optaget
af kamp med stænderne, indtil Kurland ved Polens
oprør 1795 blev ham aftvunget og indlemmet i Rusland.
Birsay [bə’si], havn i Skotland, Orknøerne, ved
B.-bugten. Ca. 1700 indb. Postkontor, telegrafstation.
Birsk, by i sydøstlige Rusland, guv. Ufa, ved elven
Bjelaja, ca. 9000 indb. Fabrikation af trævarer for
markedet i Nisjnei-Novgorod.
Birtavarre kobberverk anlagdes kort efterat der
omkring midten af 1890-aarene var opdaget
malmforekomster ved bunden af Kaafjorden, en arm af
Lyngenfjorden, Lyngen herred, Tromsø amt. Der er flere gruber,
som delvis ligger meget vanskelig til og i betydelig høide
o. h., men som tildels fører rig malm i betydelig
mægtighed. Gruberne eies af «The venture corporation ltd.».
Verket blev drevet med vel 100 arbeidere til 1903, da
forskjellige uheld gjorde, at driften for en tid maatte
indstilles, men er nu atter optaget. Ved Kaafjordens bund
er B. dampskibsanløbssted og postaabneri, tillige
udskibningsplads for kobbermalmen.
Bis i noteskrift betegner, at det saaledes angivne
skal gjentages.
Bisaccia [bizátža], by i Italien, prov. Avellino, i
Apenninerne, 7439 indb. (1901). Svovlkilde; romerske ruiner.
Bisacquino, Sicilien, by i distriktet Corleone, prøv.
Palermo, 10000 indb.
Bisam, se Moskus.
Bisamrotte.
1. Nordamerikansk b., moskusrotte,
kanadisk beverrotte (fiber zibethicus), alm. udbredt over
næsten hele Nordamerika, gnaver af studsmusenes gruppe,
af størrelse som en stor rotte med lang fladtrykt hale,
besat med sparsomme, stive børstehaar. Pelsen bestaar
af en fin, tæt og blød pelsuld, dækket af lange glinsende
dækhaar. Farven paa ryggen brun, paa bugen graalig,
I nærheden af tarmaabningen findes en kjertel, som
afsondrer en oljeagtig substans af sterk moskuslugt. —
Sterkt jaget pelsdyr; holder til ved ferskvand; kan taale
megen efterstræbelse, da den formerer sig sterkt. Kaldes
af indianerne «beverens lille broder» og minder ogsaa
i levemaade om beveren. —
2. Australsk b. (hydromys chrysogaster), hører til gnavernes
musegruppe. Af størrelse som en grævlinghund. Holder til ved
vandet og lever væsentlig af fisk og krebsdyr. Adskiller sig
fra andre gnavere ved sit ringe antal kindtænder; den har
nemlig kun én stor og én liden knudret kindtand i
hver kjæveside.
Bisamskind er de brune, paa bugen graa, ca. 30 cm.
lange skind af bisamrotten (fiber zibethicus), der fanges
i millionvis ved de nordamerikanske indsjøer. De
benævnes ondatros og er eiendommelige ved en svag
moskuslugt. Uldhaarene er faste, dækhaarene 4 cm.
lange. Lysere skind bliver gjerne «blendet», d. e. farvet
paa haarenes spids.
Biscaya (Viscaya, Vizcaya), den nordvestlige del af
de tre Baskiske provinser i Spanien, 2200 km.2 med ca.
240000 indb., en af Spaniens bedst befolkede provinser.
I syd er landet bjergfuldt (de Kantabriske fjelde), i nord
(ved kysten) fladere, i vest bakkeland. Hovedelv Nervion.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
