Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Et Par Ønsker - Skovtrolden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mine Venner jeg ønsker mig det Venskab af,
De for Fjenders Ord vil befrie mig.
Mine Fjender ønsker jeg helst til Straf,
De tilsidst maae — forelske sig i mig.
I Høien hist bag Skoven der Skovtrolden boer:
Han er en falden Engel, men faldt kun til Jord.
For slet han var til Himlen — til Helved for god;
Her faldt han mellem Lige. Men sær er hans Bod.
Hver Midnat gaaer Skovkæmpen taus af Høien ud;
Det er som han vil bede, men kan ei nævne Gud.
Han læner sig til Stenen paa Kæmpehøiens Top;
Vildt stirrer han i Natten mod Stjernehæren op.
Hans Aasyn er som Kongens, der Skovuhyret blev:
Paa høie Pande Hovmod Trods-Mærket skrev.
Af Himmelfyrstens Høihed en Rest dog er igjen;
Det er som for hvert Lynblik en Verden farer hen.
Mod stolte Kæmpehjerte hans Haand er knuget fast:
Det er som fik han Lise, hvis Stenhjertet brast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
