Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XII. Reaktionen mod Romantikken. — Ingemanns Digterværd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns lligtervserd.
483
yngre akademiske Ungdom. Det bliver nu Mode
at være fcn alvorlig Mand, en ret „Alvorsmand".
Man gjør Figur med Inderlighed: Alvor i
Holdning og Miner, Inderlighed i Stemmen,
Puritanisme i Klædedragt. Man er som besat af den
kierkegaardske Raaben paa Viljekraft, hvorved
forstaas Individets Mod til at beslutte, Energi til at
udfore sine Beslutninger og Evne til selv at kunne
raade for sin Handlings Betingelser. Endog en
saa sund Digternatur som Bjørnstjerne Bjørnson
sidder op mellem alt dette Viljeskavalleri: „Du
maa gaa Dig Morgenture i Beslutningernes friske
Luft" etc. Inderlighed, Alvor, egen Kraft og
alle mulige ethiske Dyder ligger nu Folk paa
Tungen som Hegels filosofiske Kunstord i
Slutningen af Trediverne og Begyndelsen af Fyrrerne.
I Stedet for at se vor ulykkelige Krig som et
Resultat af et lille Folks Overvurdering af sine
Kræfter og som en naturlig Følge af to
Stormagters Massevirkning og Vaabendygtighed, soger
man Aarsagen til Danmarks Nederlag i Folkets
Mangel paa Tro til sin gode Sag, i Savnet af
Begejstring og Offervillighed. I 1864 projekterer
Studenterforeningen at gjöre sit Rusgilde til en
Alvorsfest. Man tænke sig „Russer", pur unge
Mennesker, der løste fra Skolens trange,
strammende Baand, netop i høj Grad trænge til
Oplivelse af deres naturlige Munterhed! — Man var
i det Hele taget alvorlig til Affektation i hine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
