Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Leveaar og Digtning.
45l
sad fordybet i hans Romaner, og (hvad der var
endnu mærkeligere) man fik Absolution af
Vedkommende som for et Tilfælde, der krævede
Undtagelser fra Loven. — —
Jeg husker endnu temmelig grant d. 28 Mai
1859, Ingemanns yoaarige Fødselsdag, da de
unge Piger havde indsamlet til et Guldhorn, de
vilde overrække ham som Tak for, hvad han
havde været for den danske Kvinde. Det var
en dejlig Dag. — Ubegribeligt nok! Rektor
Bojesens strænge Opdragelsesprincipper havde ikke
tilladt ham at give os fri hele Dagen; men paa
Fru Ingemanns Forbøn fik vi det dog; og vi var
da med fra tidlig Morgen til sén Aften.
I den gryende, klare Vaarmorgen var der Røre
nede ved det lille hvide Hus med det rødteglede
Mansardtag: det var Ingemanns soranske Venner,
der smykkede hans Bolig med Kranse og
Blomsterguirlander. Noget efter kom en Flok Børn
fra Byen og vækkede ham med en af hans
Morgensange. — Uagtet vi Knægte nok vare i
Feststemning, erindrer jeg dog, vi havde Møje med
at holde vore Bemærkninger og Smaalatteren
tilbage: velskoiede som vi vare af Peter Heise,
* mente vi at have nogen Forstand paa Noder,
Takt og Pavser; men „Ungernes® Sang gik mellem
hinanden, som den bedst kunde. Den Gamle
var imidlertid vei fornøjet med denne uskyldige
*9’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
