Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangt’ Venner, én Fjende. — Tidsrøret. 42 I
Told og Consumtion", sem endogsaa afgav Æmnet
for Staldkarles og Lakejers Conversation, kan vor
Forfatter ikke lade være at raillere med („Patrioten
Claus": Romanc., Sange og Æventyrd. VIII, 259)
og han samstemmer sikkert med den gamle
Generals „Ne qvid nimis!"
„Politik er ret bleven Mode —
Gud give den nu dog holdt Munden;
Man kan faa for Meget af det Gode.
sagde Bonden —
han fik Møglæsset over sit Ho’de".
I det Mindste er dette Epigram for meget
i den ingemannske Vittighedsstil, til det ikke
skulde være tait ham ud af Munden.
Digteren advarer mod „Allemands-Regimentet
efter Krop-Flertalssystemet" *) og det altfor snare
Fremskridt:
„De planted Frihedstræet
lystig paa Tron-Ruinen;
men over Bastillens Aske
de dansed til — Guillotinen,
Nu lider det godt sagde Drengen, Hestene lob løbsk".
Hertil kom desuden Ingemanns store
Hengivenhed for Christian VIII. Hans alter Ego i
„den stumme Frøken" Theologen Carl siger til
sin Ven Gustav i Januar 1848 i Anledning af
Christian VIII’s dødelige Sygdom: „I alle de
*) „De fire Rubiner" 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
