Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_j6o Ingemann som lyrisk Digter.
Og der hvor Holger (i liden Overensstemmelse med
middelalderlig Sædvane) udtaler sin Respekt for
den Hedning, der vover noget for sin Tro, men
sin Foragt for den Kristne, hos hvem den kun
findes i Munden. — Holgers Forhold til Morgana,
der kun indtager en liden Plads i Kroniken, breder
sig naturligvis stærkt i Ingemanns Digt. Og naar
det i femte Afsnit „Gjenoplivelsen" fortælles,
hvorledes Holger paa Morganas Trylle« tager
Oberon. Alfekongen, paa Skjødet, og dennes lille
Dronning, Titania, udbreder sit regnbufarvede Slør
for ham, saa forekommer det os, at vi ikke
længere har med tlen gamle Sagnhelt at gjøre, men
med Digteren selv. — —
Af en hel anden Art er den lyriske
Digtcyklus, ^Ahasverus™ eller aBlade af Jerusalem
Skomagers Lommebog1’. — Ogsaa her udtaler
Ingemann, at han har valgt en typisk
Repræsentant for et Folk til Digtningsæmne; men
Hovedpersonen staar dog i et langt mere u(jmiddelbart
Forhold til Digteren selv end Holger Danske i
den nys omtalte Sangkreds.
Ingemann tog sin Tilflugt til samme Middel,
som Goethe og mange andre Digtere for og
efter ham: han digtede sig ud af en eller anden
pinagtig Stemning, som Modgang og Krænkelse
havde skabt i hans Sind. — Molbechs og hfn
literære Højesterets Dom over hans Digterværd og
poetiske Methode kunde han vanskelig komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
