Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Iluldregaveme".
315
hin mærker, at denne bliver til Spot for en
frejdig Udtalelse af Anskuelser, de ellers begge
ere enige i at hylde.
I Literaturmaanedsskriftets Duplik siges da
ogsaa ganske tørt og redeligt: „I Henseende til
Æventyrets Aand og Tendens mene vi ikke at
have gjort os skyldige i nogen Misforstaaelse.
Den Personlighed, som dér giver slip paa al
Fornuft, opnaar det højeste Maal: Visdom og
Lyksalighed. Den, som forestiller den Vise deri,
vil, at al Videnskab skal være bygget paa en
Aabenbaring, det" kun forstaas ved Tradition.
De, som ikke forsmaa Fornuften, fremstilles dels
som Dyr, dels som Djævle. Er Fornufttjendskab
og Uvilje mod Videnskaben som saadan ikke det,
der karakteriserer denne Digtning, saa befinde vi
os virkelig i en Misforstaaelse. Vil man derimod
paastaa, at Forfatteren ikke har ment det saa ilde,
saa tilstaa vi det gjærne, og ville med Glæde se
en frimodigere Erklæring herover, end han har
givet i de saakaldte „Oplysninger". —
Imidlertid var Peter Hjort listet frem med sit
kritiske Projektil, og havde faaet
„Kjøbenhavns-poston" til at udsende det, medens han selv trak
sig tilbage under det vei dækkende Navn
„Mening". Det er en spids, skarp, tit
rammende, undertiden partisk og uretfærdig
Recension og i sidste Tilfælde skydende over Maalet,
men i Et og Alt lignende sin Forfatter. Hjort var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
