Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Ingemann knldés lil Soro. —
Kom ned til Sorø en Dag efter
Lovsprings-tid, naar Solen skinner, naar Alt har viklet sig
ud af Blomstersvøb og Knopskjæl, selv Bladene
paa de store Ege, som hist og her findes spredte i
Skoven, og af hvilke nogle høre til de ældste i
Danmark; og Du vil føie Dig
gjennemstrømmet af den Vellyst, som kun dansk Ønatur kan
skjænke: hele denne bløde, bamlig-kjælne, milde
Ynde, som gjør Øjet godt at røre ved. (i aa
ud ad Filosofgangen, hvor Bøgeløvet hænger som
«
en tyk, grøn Sky over dit Hoved, fordyb Dig i
Skovenes Ensomhed og Inderlighed. Naar Du
er kommen til Enden af den nordre Filosofgang,
skraa saa over Kongevejen og gaa ind i
Boldborg Skov, der strækker sig langs den store Tuel
Sø, og Du vil finde endnu mere Ensomhed og
Stilhed.
Kom ned til Soro en varm Midsommeraften,
naar Maanen hænger lavt paa Himlen og staar
som en stor Guldmønt i det ubrudte Vandspejl;
gaa over den smalle Flomvej til det høje for enhver
Soraner bekjendte Navnetræ i Sønderskov; kast dit
Blik ud over det brede langstrakte Mosedrag med
Elietrunter og mørkt Krat hist og her, og Du vil se
de hvide Taager stige op, sænke og fortætte sig til
underlige Skikkelser og Formationer.
Eller gaa en mørk Efteraarsaften silde gjennem
den lavt hvælvede Klosterport, naar Vinden hvisler
gjennem de høje Kastanjetrær langs med Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
