Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns Udenlandsrejse. i gi
i Neapel og gjøre Udflugter i dens fortryllende
Omegn. Spøg og Munterhed afvexle med elskværdige
Drillerier og disse smaa Skænderier, hvor en Mand
altid føler sig lykkelig ved at faa Uret.
.Hist til Hyen vi vandred med Fryd i den dejlige Aften.
Her. i Morgenens Glans, paa Strømme’ af himmelske Hoser,
ffir vi fra Kyst og til Kyst."
Man bestiger Vesuv sammen. Damerne have
været saa uforsigtige at forsmaa Bjærgskocne og
træde nu den haarde Sti med „Balsko". Johannes
Fødder bløde. Digteren maa være Læge og
hjælpe med Baand og Tørklæder. Der er nu
Intet i Vejen. Man naar Krateret; ser med
Nys-gjerrighed, hvorledes Ildsvælget fremskyder sin
glødende Dejg „og præger Monter deri til Minde
om den forvovne Fart.".
„Skjønne hennillende Pag! for skjønnere Aften Du viger.
Glad vore Fakler vi tænde og ride ad aakrumme Fjældsti
ned mellem Klipper og Krat i sælsomt romantiske Nattog
bag os det flammende Bjærg — i Skyen den venlige Maane
-Faklernes viftende I.ys mellem ridende Damer paa Stien."
Digteren har virkelig haft nogen Grund til
(som forhen bemærket) at anstrænge sig for at
holde sit Hjærte i Ave. Efter Besøget i Pompeji
og Herculanum, hvor en næsten levende
Fortids-virkelighed let bringer En i Øjeblikket til at
glemme den Tid, hvori man selv existerer, skriver
han en underlig Sang kaldet „Hjulskoen". Den
„Dæmon, som Digteren her maa kæmpe med, er
’3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
