Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Stil udenfor Italien, saaledes en mægtig
Vandledning, som en af de Legioner, der har tjent Titus
ved Jerusalems Belejring, har været med at
opbygge. Her sés Doktor Fausts Hus og Heinrich
Frauenlobs Grav, hvis Ligsten fortæller om,
hvorledes unge Kvinder viste deres Taknemlighed mod
den Digter, der saa skjønt havde sjunget deres
Pris, ved at bære ham til Graven.
Men Glanspunktet i Ingemanns
Tysklandsrejse er dog Rhinvandringen, paa hvilken han og
Schmidt, som veritable Haandværkssvende med
Ranslen paa Nakken, snart sejle ned ad Flodens
rask strømmende Vande snart under Strabadser
trave langs dens skjønne Bredder, hvor
Borgruinerne hænge som Ornereder paa de stejle
Fjæld-skraaninger. Gamle Sagn tone i den unge Digters
Ore, og han svælger (som man ser af hans
Rejse-lire vej i middelalderlig Romantik og herlig
Rhinskvin fra Rtidesheim og Johannisberg.
Til Paris over Strasburg gjør Ingemann kun
en Afstikkerfart. Naturligvis er han forud indtagen
mod „Frivolitetens og Irreligiøsitetens" Stad. Den
forekommer ham at være en „uhyre Galanteribod",
hvor man kun spørger om „det Nette". Ironisk
besynger han, hvad han sér her, i den
gammeldanske Alexandrins Træskorytme. Den berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
