Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
04
Aaret 1807 ug ilels Følger. —
„Blancasom allerede i den paafølgende Yinter
blev opført; og det uagtet det horer til det aller
daarligste, Ingemann har skrevet. — Dette kan
dog ikke undre. Naar man i Overskous
Fortegnelse ser, hvorledes de værste Kotzehuiader som
„Korsridderne", „Hermann v. l’nna", „Johanne
Montfaucont" i hine Aar horte til det faste
Repertoire og skaffede fuldt Hus, saa forstaar man
„Biancas" Succes. — Æmnet, taget fra en Novelle
i Lesage: Gil Bias, er en Variation af det gamle
Thema: to elskende, som for en grum Faders
Skyld ikke kan faa hinanden. Faa Theatereffekt
spares ikke. Første Scene foregaar ved .Midnat,
og Elskeren træder paa det bekjendte
troldoms-fulde Klokkeslet 12 ind i sin tilbedtes Værelse.
Udbrud af Ætna (mindre kan ikke gjöre det),
der finde Sted under deres Stævnemøde, varsle
tydelig nok deres Kjærligheds sørgelige Udgang.
Plumpe Theaterkneb forsmaas ikke: Enrico ligger
for den Kvindes Fødder, hvis Kjærlighed han
ikke kan modtage, og tilstaar hende, at han elsker
Blanca, ligesom denne træder ind, for at
overbevise sig om hans Troskab. Nu skal hun
naturligvis fortvivle over „hans Troløshed®, hvilket
hun da ogsaa pligtskyldigst gjør. Medens Blanca
er skildret som en af de Engle, der sidder Hud
Faders Trone nærmest, og i Stævnemødets l ime
ønsker at dø, for at kunne omsvæve Enrico, er
hendes Medbtjlerske, Prinsesse Konstanae, karak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
