Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns l’iigdomsdigtning. — Lucie Mandix. 97
særlig Anledning aldrig kunde falde ham ind at
angribe, end sige saare nogen. Hvad der rørte
sig paa Bunden af hans Sjæl, følte han vei Trang
til at udtale i poetisk Form; men han besad
Selverkjendelse og æsthetisk Sans nok til at være sig
sin Kinghed bevidst lige overfor mange af dem,
der før ham havde ladet deres Stemme lyde i
den danske Digterlund. Han vil ikke maale sig
med „Turtelduerne* og „Nattergalen"
(Oehlenschläger). Han er kun den kvidrende Svale:
Daner/otk for første Gang
Haanden mig paa Strængeil bæver,
mens til dig min Kost sig hæver,
hilser dig ved Harpeklang.
Er det Fryd, som mægtigt dæmper.
Stemmen i det unge Bryst’
Eller er det Frygt, som kæmper
med en altfor dristig Lyst5 — —
— naar Svalen sig vil hævr
fra sin låve. skjulte Vraa
og blidt kvidrende omsvæve
højen Træ med Vinger smaa ;
kan den haabe, kan den vente,
at dens stille Sang fortjente,
at fornemmes, lyttes til? —
Mon til Turtelduens Sukke,
mon til Filonieles Klukke
l’roenes Kvidren hores vil":-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
