- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
367

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4^3

ogsaa dette bort. Rigtignok havde jeg altsaa ikke
oprigtige Venner; thi det var knn disse, som sagde
mig Ubehageligheder. Ieg følte ikke længer mit
underordnede Forhold, som ikke engang Flaminias
Godhed havde kunnet hæve.

Ieg havde besøgt Dogernes rige Palads, vandret
i de tomme prægtige Sale, seet Inguisitionsværelset
med det hæslige Billede as Helvedes Marter. Ieg
gik over et snevert Galerie, etl lukket Bro, høit oppe
ved Taget, ud over Eanalen, hvor Gondolerne glede;
sra Dogepaladset kom man saaledes til Venedigs
Fængsler. „Sukkenes Bro" kaldtes denne Bne. Tæt
ved laae Brøndene; knn Lampens Lys sra Gangen
kunde mellem de tætte Iernstænger trænge ind i de
øverste Fængsler, øg dog oare disse oplyste, luftige
Haller, imod dybere uede; uuder deu svampede Lem,
dybere selv, end Vandet stod ndensor i Eanalen,
havde Ulykkelige snkket og ridset i de vaade Vægge.
Lnst, Lnft, forlangte mit Hjerte, ryftet ved disfe
Rædfelsfteder, og jeg steg i en Gondol, soer piilsnart
bort sra det blegrøde, gamle Palads og fra Søilerne
med Sanct Theodorus og Venedigs Løve, hen over
det levende grønne Vand til Lagunerne øg Lido, for
at aande Havets friske Lnstning; og jeg saae en
Kirkegaard. Den Fremmede, Protestanten, jordedes
her langt sra sit Fædreland, jordedes paa ett lille
Strimmel af Iord mellem Bølger, der Dag for Dag
syntes at bortrive den svage Rest. Hvide
Menneske-been stak srem af Sandet; knn Brændingen græd
over dem. Her havde tidt Fiskerens Brnd eller Hustru
siddet og ventet paa Elsker og Mand^ der søgte Fangst
paa det usikkre Hav. Størmene stege øg hviitte atter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free