- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
325

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333

Forstillelse, Bitterhed og Livslede vare Frngterne as

den Opdragelse, som Omstændighederne og Menneskene
paatoge sig med mig. Man pegede altid paa mine

Mangler, skulde der da slet ingen aandelige, gode
Sider være hos mig? Selv maatte jeg søge øm
disse, see at gjøre dem gjældende; malt styrede min
Tanke paa mit eget Ieg øg bebreidede mig derpaa,
at jeg lagde Mærke til mig selv.
Politikeren kaldte mig Egøist, førdi jeg ikke ene
og alene beskæftigede mig med hans Kram; en uug
Dilettant i det ^Esthetiske, og Slægtning af
Borg-heserne, lærte mig, hvorledes jeg sknlde tænke, digte
og dømme, øg altid paa en Maade, at enhver
Frem-med saae, det var Adelsmanden, der lærte
Hyrde-dtellgell, dell Fattige, søm maatte være dobbelt
tak-nemlig ved, at han nedlod sig til ham. Han, sont
interesserede sig sor de smtlkke Heste, og elle og alene
sor disse, sagde, at jeg var det forfængeligste Men-

lleske, sordi jeg ikke havde Oie knn sor hans Heste.
Mon de ikke Alle vare Egoister? eller havde de Ret?

Maaskee! jeg var et fattigt Barm, man havde gjort
saa Meget sor. Men havde ikke mit Ravn Adel, da
havde ttlin Aand, og nendeligt folte den hver den
mindste ydmygelse. Ieg, som med hele min Sjæl
havde klynget mig til Menneskene, forvandledes nn
som Loths Hnslru til dett bittre Saltstøtt^. Der

fødtes Trøds i min Sjæl. Oieblikke reiste min
aandelige Bevidsthed sig, øg i sine Lænker blev den

da en Hovmodsdjævel, der saae ned paa mine kloge
Læreres Daarskaber og hviskede mig forfængeligt i

Oret^ dit Ravn vil leve og nævnes, naar alle disse
ere glemte, eller ved Dig erindret, som din Omgivelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free