Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VI. Reisen til Paestum. De græske Templer. Den blinde Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^90
Hnn udstødte et Skrig, et gennemtrængende
Skrig, der jog mig Dødens Rædsel gjennem Sjælen.
Som den forskrækkede Hind sprang hllll op og var
borte; jeg saae Intet mere, Alt bevægede sig omkring
mig, jeg fløi affted over Tjørn og Krat.
„Antonio! Antonio!" hørte jeg Fabiani raabe
langt bag ved mig, og jeg kom atter til Fatning.
„Løber Dn Harer op?" spurgte han. „Eller var
det den poetiske Flngt, Dn tog?"
„Han vil vise os," sagde Gennaro, „at han kan
flyve, hvor vi knn komme frem i Fodgang; dog tør
jeg nøk vove samme Flngt." Han stillede sig ved
min Side, sor at tage Løb.
„Trøe I, at jeg med min Sign øra paa Armen
kan holde Skridt med Eder?" ndbrød Fabiani,
Gen-narø standsede.
Da vi kom til Vertshuset, søgte mit Oie
sør-gjeves den blinde Pige, ideligt lød hendes Skrig sor
mit Ore, jeg hørte mit eget Hjerte derved. Det
var, som havde jeg begaaet en Synd. Først havde
jeg jo, nskyldig vel, snnget Sorg og Smerte i hendes
Bryst, ved at tydeliggjøre hende sit Tab, jaget Skræk
og Angst i hendes Sjæl, trykket et Kys paa hendes
Pande, det første, jeg endnn havde givet en Ovinde.
Havde hun seet paa mig, da havde jeg ikke vovet det,
hendes Ulykke, hendes Værgeløshed gav mig Mod, —
og jeg bedømte Bernardo saa strengt! Ieg var et
Syndens Barn som han, som de Alle. Ieg knnde
have knælet sor hende, bedet om Tilgivelse ;^huu var
iutet Sted at opdage.
Vi stege paa Vognen, sor at kjøre tilbage til
Salerno igjen, endnn engang saae jeg om ester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
