Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IV. Et uventet Møde. Min Optræden paa San Carlo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
versationen var let, de spøgte og loe; de Syngende
i „Barberen" kom og gik, som var det sra en
Sel-skabsdands, Scenen var deres vante Hjem.
„Vi skal give Dem et Thema," sagde Santini,
„o, en haard Rød at knække, men det gaaer nok; jeg
hnfker, hvorledes jeg bævede, da jeg sørste Gang
sknlde srem, men det gik, jeg havde mine Fis, smaa
nskyldige Kunstgreb, som Foruusteu byder. At kunne
ndenad visse smaa Stykker om Kjærlighed, om
Old-tid, Italiens Skjønhed, Poesie og Knnst, som man
veed at anbringe, desnden et Par staaende Digte, det
maa man sorstaae."
Ieg sorsikkrede, at jeg aldeles ikke var sorberedt
paa Sligt.
„Ia, det siger man," sagde han leende; „men
godt, godt! De er en sornnstig nng Mand, det gaaer
Dem glimrende."
Stykket endte, jeg ftod alene paa den tomme
Scene. „Skafottet er reist!" sagde Regissenren
leende og gav Tegnet til Maskinmesteren. Tæppet
rullede op.
Ieg saae kuu eu sort Afgrund, kunde knn skjelne
de sorreste Hoveder ved Orkesteret og de sørste Løger
i den sem Etages høie Bygning; en tyk, varm Lust
bølgede mig imøde. Ieg sølte eu Fatning, der undrede
mig selv; vel var min Sjæl i Bevægelse, men den
var, søm den maatte være, sør bøielig øg let at
und-sange hver Tanke; søm Lnften er klarest, naar i
Vinteren en skarp Kalde gaaer igjennem den, saaledes
sølte jeg Spænding øg Klarhed paa eengang. Alle
mine aandelige Evner vare vakte, som de her sknlde
og maatte være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
