- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
223

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^3

nat. Mit oie hvilede paa Bjerget, hvor Ildsøilen
hævede sig sra Krateret øp mod den blodrøde, brede

Skymasse, der med denne syntes en mægtig Pinie as
Ild og Flamme; Lavastrømmen var dens Rødder,
med hvilke den ømslnttede Bjerget. Min Sjæl var
greben ved det store Sknespil, Gndsstemmen, som talte
sra Vulkanen, som sra den stille, tanse Rathimmel.

Det var et Oieblik, som vi knnne have dem, hvor,
saa at sige, Sjælen Ansigt til Ansigt skner sin Gnd.

jeg begreb hans Almagt, Viisdom og Godhed, han,
for hvem Lynet og Hvirvelvinden ere Tjenere, nden
hvis Villie ingen Spnrv falder til Iorden. Mit eget
Liv ftod klart for mig, jeg saae en saa sornnderlig
Ledelse og Styrelse i det Hele; selv hver Ulykke, hver

Sorg var Overgangen til noget Bedre. Min Moders
nlykkelige Død ved de løbske Heste syntes jø at as-

skære mig al bedre Fremtid, idet jeg stod som et
sat-tigt, hjelpeløst Barn; men var det maaskee ikke den
egenlige øg ædlere Grmnd, der siden drev Eccel-

lenza til at sørge sør min Opdragelse, da han var
den nskyldige Aarsag i min Ulykke. Striden mellem

Marinccia vg Peppø, de srygtelige Oieblikke, jeg
tilbragte i hans Huus, dreve mig ud i Verdeus-

slrømmeu; meu udeu at være kommen ttl gamle
Do-meniea paa den øde Eampagne, var maaskee aldrig
Eccellenza bleven opmærksom paa mig. Ieg
gjen-nemgik saaledes, i Tankerne, Seene sor Seene as mit
Liv, og sandt den høieste Viisdom og Godhed i den
hele Kjæde. Knn da jeg kom til det sidste Led,
syn-tes Alt at slippe. Bekjendtskabet med Annnnziata
var som en Vaardag, der i et Rn havde aabnet hver
Blomsterknop i min Sjæl; ved hende knnde jeg have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free