Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjeudt hiuaudeu ret læuge. Er der slet ingen
Er-indringer i Deres Sjæl? Intet, der siger Dem, at vi
have seet hinanden sør?"
„Slet Intet!" svarede Annunziata og saae mig
sast ind i Oiet.
„At De nylig sagde mig, at De som Barn
havde været her i Rom, ikke, hvad jeg troede,
til-bragt al Deres Barndom i Spanien, vakte en
Er-indring i min Sjæl, den samme jeg solte, da De
førfte Gang stød sor mig, som Dido. Har De
al-drig som Barm, ved Inlesesten, holdt Tale sor
Bam-bino i Kirken Araeeli, som m andre Børn?"
„Det har jeg!" udbrød hun, „og De, De, An-
tonio, var den lille Dreng, der vandt Alles
Op-mærksomhed?
„Men blev fortrængt af Dem!" svarede jeg.
„Det var Dem, Antonio!" ndbrød hnn høit,
greb begge mine Hænder, øg saae mig med et nbe-
skriveligt mildt Udtryk ind i Oiet; den gamle
Ven-inde rykkede sin Stol nærmere og saae alvorligt paa
os. Annnnziata fortalte hende det Hele, og hnn
smiilte nn til vor Gjenkjendelsesseene.
„Hvor min Moder og Alle talte om Dem!"
sagde jeg; „Deres fine, næsten aandige Former, Deres
bløde Stemme! ja, jeg var skinsyg paa Dem, min
Forfængelighed tillod ikke, at en Anden saa ganske
fordunklede mig. — Hvor sælsomt krydse dog ikke
Livets Veie!"
„Ieg hnsker Dem godt,^ sagde hnn, „De havde
en lille kort Troie med mange blanke Knapper i, det
interesserede mig da meest hos Dem."
„De," svarede jeg, „havde en prægtig rød Sløise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
