- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
9

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Art Kjærlighed for mig, dog følte jeg mig aldrig
ret glad i hans Nærhed. Engang havde jeg været
Vidne til en Scene, som havde vakt min Frygt for
ham, ligesom den charakteriserer hans Hjertelag. —
Paa et af de nederste Trin af Trappen sad en
gammel Tigger og raslede med sin lille Blikbøsse, for
at Folk skulde stikke en Bajocco deri. Adskillige gik
min Onkel forbi, uden at hans sledske Grinen eller
Svingen med hatten hjalp; ved sin Taushed
udrettede den Blinde langt Mere, de gave ham. Tre
havde gjort det, nu kom den Fjerde og kastede en
Skilling til ham. Længere kunde Peppo ikke holde
det ud; jeg saae, hvorledes han, som en Slange,
bugtede sig ned ad Trappen og slog den Blinde i
Ansigtet, saa han tabte Penge og Stok.

„Din Tyv!" skreg min Onkel, „skal Du stjæle
Pengene fra mig! Du, som ikke engang er en
ordenlig Krøbling! Kan ikke see! det er den hele
Skavank, han har, og saa tager han mig Brødet af
Munden!"

Mere hørte og saae jeg ikke, men løb forskrækket
hjemad med den Foglietta Viin, jeg havde været ude
at kjøbe. Paa de store Festdage maatte jeg altid
med min Moder hjem til ham, for at aflægge et
Besøg, vi havde da een eller anden Foræring med,
enten store Druer eller syltede Guldæbler, der var
hans største Slikkeri; jeg maatte da kysse ham paa
Haanden og sige Onkel; saa loe han saa underligt
og gav mig en halv Bajocco, men tilføiede den
Formaning, „at jeg skulde gjemme den for at see paa,
ikke ødsle den til Kage, thi naar den var spiist, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free