- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
7

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den. Det var en livsglad, rask, ung Mand, langveis
borte fra, langt ude, hvor de ikke kjendte Madonna
og Jesusbarnet, sagde min Moder. Han var fra
Danmark. — Jeg begreb dengang ikke, at der kunde
være mere end eet Sprog, og troede derfor, at han
var døv, naar han ikke forstod mig; jeg raabte
derfor ordene, saa høit jeg kunde, han loe ad mig,
bragte mig tidt Frugt og tegnede mig Soldater, Heste
og Huse. Vi bleve snart bekjendte; jeg holdt meget
af ham, og min Moder sagde ogsaa tidt, at det var
saadant et skikkeligt Menneske. En Aften hørte jeg
imidlertid en Samtale mellem min Moder og
Munken Fra Martino, der gav mig en særegen Følelse
for den unge Konstner. Min Moder spurgte, om
den Fremmede dog virkelig skulde være evig fordømt
til Helvede. „Han og flere af de Fremmede," sagde
hun, „ere jo dog meget skikkelige Folk, der aldrig
gjøre noget Ondt! De ere gode mod de Fattige, de
betale nøiagtigt og bestemt; ja tidt synes jeg
virkelig, at de ikke begaae slige Synder, som Mange af
Vore!"

„Ja," svarede Fra Martino, „det er vel sandt!
de ere som oftest saare skikkelige Folk, men veed
I, hvoraf det Hele kommer? Seer I: Djævelen,
som gaaer om i Verden, veed, at Kjætterne nu
engang tilhøre ham, og saa frister han dem aldrig;
derfor kan de sagtens være skikkelige, sagtens undgaae
Lasten; derimod en god catholsk Christen er et
Gudsbarn, og Djævelen maa derfor her bruge sine
Anfægtelser; han frister, og vi Svage bukke under; men
en Kjætter, som sagt, fristes aldrig af Kjødet eller
Djævelen!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free