Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter Egge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Egge.
Følelsesskyhed taget paa Kornet i Novellen „Naadsens Brød" —
dette siste Stykke i fjerde Bind Folkelivsbilleder: „De graa Haar"r
1904. Her er ikke Tale om en mer eller mindre bestikkende
Fortællekunst. Nei, dette er virkelig Sjæleskildring, bygget paa dyb
digterisk Intuition.
— Ogsaa som Dramatiker er EGGE naaet høiest paa
Folkeskuespillets Omraade. De to Komedier „Faddergaven" (1897) °g
„Jakob og Kristoffer" (1900) hører til de ypperste i Genren. De
Straaler af Humor, af mild og munter Menneskekundskab. — Det
samme kan siges om det i 1898 udkomne Bind
Folkelivsbilleder „Trøndere". De bedste Skildringer her staar paa Høide
med hans første Samling.
Blandt EGGES Romaner er „Gammelholm" (1899) og „Mai- •
nætter" (1902) de betydeligste. Den første er Historien om en
ung Pige, den lille egensindige og viljesterke Ruth, som skal blive
stor Sangerinde. Men paa Veien til Berømmelsens Tinde møder
hun den større Skjæbne at vinde en Mands Kjærlighed og leve
hans mørke, modgangsfulde Liv, til Døden skiller dem. Han er
Kunstner, — en af de dybe og ægte, som bestandig kræver det
høieste af sig selv, og næsten er blevet uproduktiv af bare
Tvil, Mismod og ødelæggende Selvkritik. I Virkeligheden er
han ikke stort forskjellig fra de betydeligere Figurer i Digterens
Almueskildringer. Han bærer paa den samme voldsomt
opdæm-mede Styrke, den samme stolte og pirrelige Skyhed, det samme
tunge Alvor. Som en glad, varmende Solstrime falder Ruths
offertørstige Godhed og Ømhed ind i hans Livs korte
Graa-veirsdag.
„Mainætter" er en Kjærligheds- og Ægteskabshistorie, en„;
Roman om den Sorg og Smerte, en Hustru føler over Mandens
tilfældige Utroskab. Han er et tungblodigt, kantet og indesluttet
Arbeidsmenneske. Hun en fin, lidt spinkel og kuldskjær, men
klog og stolt Natur. Konflikten løses ikke, for han kan i
Virkeligheden ikke drive det til mer end til Anger og Sønderknuselse.
Men det lærer Livet hende at forstaa tilslut.
Der er mer af etisk Patos og medfølende Inderlighed i denne
Bog end af psykologisk Ransagelyst. Atter her er det Alvoret i
Digterens Syn og hans våre og milde Forstaaelse af de menne-
„
Gammel-halm,".
„Mainætter".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
