Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigbjørn Obstfelder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175 Sigbjørn Obstfelder.
. . . lytter til Røster indenfra, fra Sindets dunkle Dybder, og
udenfra, fra Himmelrummets fjerne Verdener.
Og dog handler Stykket om en Samfundsreformator. Det
er gjennemtrukket med Tanker om Menneskenes Forbedring, om
at fylde Menneskeverdenen med den Glæde og Skjønhed og
Retfærd, som de bedste længes efter. „Mens jeg var derude i de
store Byer", siger Hovedpersonen, „mens jeg vandred om blandt
disse sorte Menneskeflokke, der vrimler omkring som trællende
Krybdyr, da kom det. — Jeg saa noget. — Der er noget sygt hos
Menneskene. Hos eder, hos mig, hos allesammen." Og et andet
Sted: „Tænke sig, om der intet var af alt dette: Gader,
Tele-fontraade, Huskasser, Jernbanelinjer. Menneskeaanden kunde bygge
op paanyt, fra Grunden af ... i Harmoni med sig selv! Som
Stjerner skulde de elektriske Blus hænge over Byen, i Stjerner
og Kranse, — Husene skulde føie sig som levende Væsener om
Menneskesindet, dæmpet skulde Trænene fare forbi! Ja, der maa
findes et Stof, der gir Menneskene Evnen til at leve! Til at
forme ud sit Liv efter sin Natur, den enkeltes Liv, det heles Liv
. . . som Planterne skyder Klokker og Blomster . . . som Trærne
bygger Skove . . . hvor alles Duft smelter sammen til én enkelt ny
stor Duft . . . alles Susen til én."
Saadan drømmer en Sværmer om Livets Fornyelse, — han
vil aldrig komme til at føre an i Menneskenes Kamp for de store
Fremtidsmaal. Han ser ikke den Verden, som er de andres eneste
Hjem. For ham er den levende, brogede, omskiftelige Virkelighed
Gjøgl og Løgn ... et hæsligt Hylle om Evighedens straalende
Fantom, — som det vansirende Dække omkring en herlig
Marmorstatue. For ham er de Døde levende og de Levende døde. Og hver
Gang han fortvilet griber efter det Liv, han elsker med en
haab-løs Kjærlighed, smutter det ham ud af Hænderne. Han er
Drømmenes og Skyggernes Bytte.
Men hans Drøm: at ville lære Menneskene at lytte efter
Livets Musik, var Digterens egen. Livets Musik, det betyder i
OBSTFELDERS Sprog Tingenes Sjæl, det evige og guddommelige i
alt} som rører sig om os. En saadan Reformation begynder
indenfra. Noget Parti har den ikke bag sig. Men den har
Profeter, baade gamle og nye. Og den har maaske aldrig trængt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
