Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8 Siste Tidsrum 1890—1904.
rundt omkring i Skogen. Hvor der var meget at høre! Jeg sov
ikke i tre Nætter, jeg tænkte paa Diderik og Iselin.
Se, tænkte jeg, de kunde komme. Og Iselin vilde lokke
Diderik hen til et Træ og sige:
Staa her, Diderik, pas paa, hold Vagt for Iselin, jeg vil lade
denne Jæger binde mit Skobaand.
Og Jægeren det er mig, og hun vil give mig et Vink med
Øinene at forstaa efter. Og naar hun kommer, forstaar mit Hjerte
alt, og det slaar ikke længer, det klemter. Og hun er nøgen
under Linet fra Top til Taa, og jeg lægger min Haand paa hende.
Bind mit Skobaand! siger hun med blussende Kinder. Og
lidt efter hvisker hun lige mod min Mund, mod mine Læber: O,
du binder ikke mit Skobaand, du min Kjæreste, iiei, du binder
ikke.....binder ikke mit.....
Men Solen dukker Skiven ned i Havet og kommer saa op
igjen, rød, fornyet, sorn om den har været nede og drukket.
Og Luften er fyldt af Hvisken.
En Time efter siger hun mod min Mund:
Nu maa jeg forlade dig.
Og hun vifter tilbage til mig, naar hun gaar, og hendes
Ansigt blusser endnu, hendes Ansigt er ømt og henrykt. Og"
atter vender hun sig om mod mig og vifter" . . .
Thomas Glahn heder han denne Jæger og Nomade, som her
fortæller sit Livs Roman. Han er den klarest udformede
Mandsskikkelse blandt de mange mærkværdige Hamsunske Typer. I meget
ligner han Johan Nagel. Men han er ægtere. Han er ikke bare
en lyrisk Stemningsfigur, men et virkeligt Menneske. Han har
den selvudslettende Ydmyghed, Ligevægtsløsheden, den saare,
syge Ømtaalighed og Skyhed, den evindelige Selvransagning, kort
alt hvad der minder om de Dostojefskijske Karakterer. Men han er
ogsaa en af dem, som Carlyle vilde kalde en sand Naturens Søn.
I Skogen og Ensomheden hører han hjemme. Han ser og føler
ufeil-barlig skarpt og sikkert. Han fornemmer Lyd og Lugt med samme
intense, altid spændte Aarvaagenhed som Rovdyret og den Vilde.
Han har det fødte Naturmenneskes ustyrlige og voldsomme
Følelser. Han aander kun i Ekstasen, — om Morgenen hilser han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
