Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun. çy
her støder man paa et ensligt Ord, et flygtig lysende Billede af
et udpræget personligt Tilsnit. Et enkelt Afsnit i Jeg-Form, nogle
Dagbogsblade, har en ganske egen Charme, — i dem møder man
de første vage Tilløb til den intense og inderlige lyriske Prosa, som
ti Aar senere traadte blank og straalende ind i Litteraturen med
det anonyme Kapitel i Ny Jord.
Imidlertid havde det lange Udsigter med den litterære
Berømmelse. „Bjørger" naaede vel neppe udenfor Bodøs Grænser.
Men Skomageriet var Hamsun snart blevet kjed af. I nogle
Maaneder saa man ham — med Briller paa Næsen — lempe Kul paa
Bryggen i den lille Fiskerflække; indtil han en skjøn Dag var strøget
sin Vei for altid. I flere Aar flakked han nu omkring paa Land og i
By. Snart var han Skoleholder, snart Lensmandskar; paa et Sted
Stenbryder, paa et andet Veiarbeider. En Tid havde han
Understøttelse af en formuende Velynder og gjorde en Tur udenlands.
Enden paa det hele blev dog, at han som saa mangen anden fattig
Djævel drog til Amerika, — han vilde prøve at blive Unitarpræst.
Det lyktes ikke. Men ellers forsøgte han sig som lidt af hvert.
En Sommerdag i 1885 st°d han atter paa Gaden i Norges
Hovedstad. Nu skulde han kjæmpe sig frem til at blive Digter —
det havde han lovet sig selv. Han skrev og skrev, undte sig
ikke Hvile, tog Nætterne med — og rev saa bestandig det meste
istykker bagefter. Han vilde skabe sig en egen ny og forbausende
Form. Ingen anden skulde han ligne. Men det tog Tid. Først
i Sommeren 1886 naaede han til at faa trykt nogle mindre Ting:
etpar humoristiske Føljetoner i Mark Twainsk Stil, en anonym Artikel
om amerikansk Litteratur, en liden novellistisk Studie, betitlet
„Synd". Det siste Stykke handlede om de sørgelige Følger, Folks
Ødslen med Blomster paa Gravene kan have, idet den frister
Fattigbarn til Tyveri og paa den Maade lokker dem til et Liv i Last og
Elendighed. Det var en lidt sentimental Skildring, men skrevet med
beklemmende Inderlighed. Forøvrigt havde Hamsun i denne Tid
forsøgt sig som Foredragsholder i Drammen, Stavanger og andre
Byer. Han talte om sine daværende Yndlingsforfattere: Kielland og
Strindberg. Men hverken i financiel eller andre Henseender var
Udbyttet overvældende. Udpaa Høsten 1886 drog han for anden
Gang over Havet.
7 — 111. norsk Litteraturhistorie III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
