Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Siste Tidsrum 1890—1904.
Hovedpersonen — ligner i meget Eduard Orlow. Ogsaa han
er en ensom og sygelig sky Sjæl. Et uafladelig selvransagende,
gjermemreflekteret Hjernemenneske. Han er ypperlig
karakteriseret straks i Bogens Begyndelse: „Der laa en Fortid bag ham i
Arbeide og Savn med Higen udad, opad, over Mængden, Trællene,
som lever for at æde . . . Sjælen, den han havde lidt sig til,
tænkt sig til i Angst, drømt sig til under Mareridt, og som han
— med alle dens Skavanker — dog ikke vilde bytte fra sig for
al Verdens Gods og Guld, al Himmelens Herlighed, den skulde
tvinges til aldrig mere at hige, aldrig mere at leve sit eget Liv
længere, men dødes, ofres Stykke for Stykke i Trældom for Kone
og Barn!"
Den Klage, som lyder gjennem disse Ord, kommer af,
at han staar foran sit Livs største Afgjørelse. Ung og fattig og
uerfaren, som han er, er han drevet ind i et Forhold til en ham
i mange Henseender underlegen Kvinde. Og dette Forhold er
naaet derhen, at han maa lade sig binde til hende for altid. Han
kjender Ægteskabslænken skrue sig om Foden . . . Og det nu,
da han ret skal vise, hvad han bærer i sig. Han føler, at hans
Kald er at skrive, at fortælle Menneskene, hvilke Tanker og
Stemninger han har undfanget i sin Sjæls Ensomhed. Han har et
Skuespil færdigt — saa sky er han, at han lader en Ven indlevere
det til Teatret, hvor det blir opført i dennes Navn (!) —, og hans
Hoved myldrer af Idéer og Planer til nye Verker.
Hun, som binder ham, er en lidt falmet og lidt færdig Dame.
Han føler ingen Kjærlighed, ingen dybere Sympati for hende.
Skulde han følge sin Tilbøielighed, saa giftede han sig med den
lille Agnes Rein, som i Stilhed har sendt ham mer end ét blaat
Øiekast. Men ellers trænger han ikke stort til Mennesker. At
tænke og give Tankerne Ord er hans høieste Lyst.
Saa gifter han sig med den halvgamle Dame. Hun har en
Modeforretning, og han en beskeden Post paa et Kontor. Men
det gaar fra største Stund af daarlig med Samlivet. Han faar
ingen Ro til sit Arbeide, — det ligger jo helt over hendes
Horisont; og hun lider under hans Kulde og Optagethed af sit. Hos
ham slaar Fortvilelsen over at bære Ægteskabets Trællelænke ud
i en stille nagende Bitterhed mod hende. Det daglige Samvær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
