Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Vækkelse og Kirkeliv i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vækkelse og Kirkeliv i Sverige. 697
barbariske Lovbestemmelser, men Flertallet af Presterne modsatte sig dette paa det ihærdigste.
Da Gjæring og Separatisme tiltog i en betænkelig Grad, blev Konveutikelplakaten endelig
ophævet 1858 og erftattet af en Forordning, som paa visse Betingelser tillader kristelige Sam-
menkomster. — Omtrent samtidig med »Nylæsernes« Fremtræden i Piteaa opstod den saakaldte
Hoosianisme i Westergotland Den fik sit Navn efter den bekjendtePrestJQHoof
(s 1839), som ved Siden af alvorlig Omvendelsesprædiken forkyndte en Forsagelseslære, der
altfor meget fæstede sig ved Klædedragt og andre Udvortes Ting. Nogen Afvigelse fra Kirke-
læren var ikke forenet med denne Bevægelse Dette var heller ikke Tilfældet med den saakaldte
»Prædikesyge«, som Aar 1841 viste sig i Smaaland og senere gsaa i Westergøt-
land. De Personer, som blev angrebne af denne, var mest yngre Kvinder og Bornz de faldt
først i Krampe og Dvale og begyndte derefter med uimodstaaelig Kraft at holde Bodsprædikener·
Store Folkeskarer samledes for at høre paa disse temmelig usammenhængende Vækkelsesraab.
Denne eiendommelige Foreteelse, hvis legemlige eller aandelige Forløb hverken kunde forklares
af Læger eller Prester, ophørte efterhaanden af sig selv. Foruden de tidligere nævnte Prester
bidrog Provst Henrik Schartaus velsignelsesrige Virksomhed mere end nogen anden sam-
tidig svensk Geistlig til at modarbeide Vantroen samt vække og nære det aandelige Liv. Han
var den skarpsindigste Theolog, som den svenske Kirke har eiet siden Anders Rydelius og ud-
mærkede sig som extemporerende aandrig Prædikant, som klassisk fuldendt homiletisk Forfatter
og fortræffelig Kateket. Hans Tilhængere kaldes Schartauianere og er især talrige i
Gøteborgs Stift. De udmærker sig ved Alvor og Nidkjærhed samt sin Troskab mod den
evangelisk lutherske og bibelsk kristelige Tro og Bekjendelse, men er meget hoikirkelige og har
en slig Skræk for kristelige Forsamlinger udenfor Kirken, at de neppe tør holde Husandagt for
sine egne. Overgangstheologerne J.O.Wallin (l779—1839) og Esaias Tegnsr (1782—
1846) har ved sine herlige Skaldegaver og sin enestaaende Veltalenhed bidraget til at bane en
dybere og alvorligere Kristendom Indgang, især blandt de høiere Samfundsklasser. Endnu
nærmere den bibelske Kristendom stod Digteren J. M. Franzem der døde 1847 som Biskop
i Hernosand Den geniale Historieskriver og Digter E. G. Geijer (l783—1847) optraadte
ogsaa mod Tidens Vantro i Tale og Skrifter. Den nyere Tids populæreste Prædikanter har
alle staaet paa ren bibelsk Grund. Blandt dem mærkes den vældige Vækkelsestaler P. Seller-
gren, der døde som Prest i Hellestad 1848, og den begavede Prædikant Biskop J. H. Tho-
mander i Lund (s 1865) samt Domprovst P. Wieselgren i Goteborg (s 1877). En høi
Rang som Theolog, Prædikant og Opbyggelsesforfatter indtager Professor Waldemar
Rudin i Upsala; i sine dybe og vækkende Prædikener »Evighedsvinkar« viser han sig paavirket
af den originale kristelige Tænker Søren Kierkegaard, uden dog at hensalde til dennes En-
sidigheder. Mange af Sveriges nnværende Biskoper er varmhjertede og sremragende Hyrder
med aabent Øie for det kristelige Livs Krav og med stor Evne til at iinodekomme det. En
udpræget evangelisk Retning udgik fra den bekjendte Carl Olof Rosenius (1816——1868).
Gjennem sit anseede Opbyggelsesblad »Pietisten« øvede han stor Indflydelse ikke alene i sit
Hjemland, men ogsaa i Nordens øvrige Lande. Hans Eftermand som Redaktor af nævnte
Blad Lektor Peter Waldenstrom har lagt for Dagen baade stor Begavelse og en udpræget
sekterifk Tendents. Han nægter Kirkens Forsoningslære, dannede »Nadverforeninger« og stif-
tedei 1878 det saakaldte »Svenska Missionsfbrbundet«, der ogsaa har Tilhængere i Norge.
Af eiendommelige Retninger inden den svenske Kirke mærkes »Læstadianerne« i Lapland, der
har sit Navn efter den høitbegavede Prest og Lappemissionær Lars Levi Læstadius (1800—
1861), der var bekjendt som Botaniker, men især som vældig Vækkelsesprædikant, hvorved han
sremkaldte en stor religiøs Bevægelse i det nordlige Sverige, norsk Finmarken og Finland,
hvilken dog havde et stærkt Præg af Sværmeri Han var forresten en underlig Modsætnin-
gernes Mand. Eller hvorledes kan man forklare sig, at han, som uden Tvil var en varmt
religiøs og troende Personlighed, i 12 Aars Tid arbeidede paa et religiøst-filosofifk Værki
5·Bind, som han kaldte »Därhushjonet«, og hvori han lægger for Dagen en saa materialistisk
Livsanskuelse, at han aldeles synes at nægte Menneskefjælens Tilværelse Som nidkjcer Prest
og Lappemissionær virkede hans Broder Petrus Læstadius (1802—1841). Hvad Virk-
somheden for Hedningernes Omvendelse i andre Verdensdele angaar, saa er denne beklagelig
splittet, idet en Mængde Selskaber virker uafhængige af hinanden. Dette leder til, at man ei
har seet den Frugt af Arbeidet som i Broderlandene. De betydeligste af dem er det svenske
Missionsselskab,· der stiftedes i 1885, i Stockholm og Missionsselskabet i Lund, der grundlagdes
i 1846. Af bekjendte Missionærer mærkes den lærde og fromme Peter Fjellstedt (1802——
18F»Zl)», der efter sin Tilbagekomst fra Missionsmarken en Tid virkede som Forstander for Lunds
Missionsskole Ved sine fortræffelige Skrifter har han udbredt en alvorlig bibelsk Kristendom
blandt Folket og bidraget mægtig til at vække og nære et sundt Kristenliv. Hans Bibelværk
er kjendt og skattet ogsaa i vort Land. Fremdeles bør ihukommes Carl Alexander
Ouchterlony, der efter en 35aarig tro og fremgangsrig Virksomhed i Ostindien dødei
Trankebar «20de Februar 1889, og Dr. Anders Blomstrand, der med stor Nidkjærhed og
Dygtighed i en Række as Aar virkede som Missionær i Judien Han har udgivet en Mængde
Arbeider af stor Betydning paa det tamuliske Sprog og forfattet adskillige dygtige Skrifter
paa Svenfsk Den tro og trætte Herrens Tjener hensov t7de Oktober 1887. Baade for Hed-
ningemissionen og den indre Mission arbeider ,,Den evangeliske Fosterlandsstiftelse«, som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
