Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 Rationalismens Tid.
lempe sig efter alle Aldre; hos ham veksler Alvor og Spøg, rene Grundsætninger
og Lidderligheder, store Sandheder med store Vildfarelser, Tro og Gudsbespottelse·
Han blander sammen Lys og Mørke, Kristus og Belial, og just dette er. det Maal,
han synes at have sat sig i »Emil«, der er aandsuldt og glimrende skrevet, som
alene en stor Begavelse med et vidunderligt Herredømme over Formen kan det.
Grundmangelen ved hans pædagogiske Synsmaade er hans Opfatning af den menne-
skelige Naturs Beskaffenhed. Han betragter Barnenaturen som god, ved intet om
en medfødt Tilbøielighed til det Onde, om Arvesynden. Alt Ondt, lærer han,
kommer udenfra ind i Barnet. Opdragelsen er derfor alene af negativ Art. Det
gjælder ene og alene at at lade Barnet udvikle sig frit efter de af Naturen ind-
plantede Love. At lede Barnet
til den Erkjendelse, at Mennesket
er et syndigt Væsen, at det som
saadant trænger til Guds Naade,
at belære det om, at- en saadan
Naade er at finde, naar den
oprigtig søges, herom kan der
ingen Tale være hos Rous-
seau. Barnet skal opdrages
ikke alene udenfor det kristelige
Samfund, men ogsaa uden
Kundskab om Gud. J sit sem-
tende Aar ved »Emil« endnu
ikke, at han har en Sjæl, » og
maaske«, heder det, »erfarer han
det endnu for tidlig i sit attende
Aar.« J sit femtende Aar har
han endnu blot Naturkundskaber,
ingen historiske. Han kjender
Menneskets Forhold til Tingene,
til Naturen, men ikke Menne-
skets Forhold til Mennesket; han
er altsaa aldeles ubekjendt med
moralske Begreber; han skal nem-
lig opdrages til Menneske, ikke
til Borger. Thi det er det bor-
gerlige Liv, Livet i de civiliserede
Stater, der indeslutter alle de
» » » onde Elementer, som derfra træn-
83· sk YoUSseM ger ind i Mennesket. Den hus-
lige Opdragelse eller Familie-
opdragelsen, hvorefter Barnet blot skal næres af sine Forældre, blot lyde sin Hov-
mester, staar i ren Modsætning til den borgerlige, til Opdragelsen for Liveti
Samfundet. Vi ser saaledes, at Rousseaus Opdragelses Jdeal i sit Væsen er
revolutionær, og 30 Aar, efterat Emil udkom, er det da, at de efter hans Plan
opdragne Jndivider tog sig for at omsthrte hele Samfundet. Det er konsekvent, at
Rousseau gjør Lydighed ensbetydende med Nødvendighed og aldrig lader Emil
høre Ordet ,,Pligt«. Taknemmelighed og Kjærlighed holdes saavidt muligt borte
fra hans Hjerte. Ved Siden af de store Mangler taler Rousseau indtrængende
og sandt om de første Moderpligter. Han fordrer, at Faderen skal være den egent-
lige Lærer; modsat i ,,Emil«, som har Hovmester. Derhos giver han fortrinlige
Regler for den legemlige Opdragelse, men gaar ogsaa her for vidt, idet han betragter
en fingeret Naturtilstand som Maalet for denne Del af Opdragelsen. Fremdeles
giver han ogsaa sortræffelige Regler for Barnets Udvikling i aandelig Henseende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
