Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rationalismens Tid - Den lutherske Kirke - De kirkelige Forholde i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kirkelige Forholde i Sverige. 679
De kirkelige Forholde i Sverige
« llerede under »Frihedstiden« havde det letsindige franske Fritænkeri begyndt
31 at trænge sig ind iSverige under »Oplysningens« skjønne Navn. Det fik
» A dog ikke den Indgang som i Broderrigerne. Under Gustav 111’s
— —-———— Regjering (1771—1792) blev det fremmet paa mange Maader. Hans
Moder var en Søster af den tyske Konge Fredrik 11 af Preussen og ligesom denne
en Beundrer af fransk Fritænkeri. Ogsaa den aandrige, begavede og elskværdige
Gustav yndede samme Aandsretning, men var tillige smittet as fransk Letsindighed
Fra Hoffet udbredte sig i videre Kredse baade Ligegyldighed for Religionen og
Usædelighed. Da Kongen for at tilfredsstille fin Ødselhed og Pragtsyge oprettede
Brænderier og Kroer, undergravede han ogsaa Sædeligheden hos de lavere Klasser.
For at skaffe Penge blev Presteembeder solgte til stor Forargelse for mange. Kla-
gerne over dette Misbrug bevirkede Nedsættelsen af en Eklesiastikexpedition
. med den kraftfulde Biskop Wallqvist som Chef Det havde at forberede og
varetage de kirkelige Sager. Denne Ordning vandt Bifald, men blev ophæveti
1793, og de gamle Misbrug tog atter Overhaand. »Oplysningen« begyndte efter-
haanden stærkere at trænge sig ind. Til Værn om Rettroenheden og til Fremme af
Kristendommens Udbredelse blev i 1771 stiftet Selskabet pro lide- et 011rjstjanismo.
Men snart blev ogsaa Geistligheden smittet af den nye Aandsretning Det var dog
især Halvrationalismen, der fik Indpas. Som Fornufttroens mærkeligste Repræsen-
tant maa nævnes Biskop Magnns Lehnberg i Linkdping (s- 1808). Hans
Prædikener var moraliserende og i et opskruet og sentimentalt Sprog; de faldt ganske
i Tidens Smag, og han berømmes som sin Tids første Taler. Ligesom iDanmark
og Norge blev en Mængde Helligdage afskaffede Den gamle Kirkehaandbog
blev revideret i rationalistisk Retning. Jkke alene Djævlebesværgelsen ved Daaben,
men ogsaa Forsagelsen og Korsbetegnelsen blev udeladt; efter Troesbekjendelsen
omtales Pligterne,. og derpaa spørges: »Barn, vil du til denne Tro vorde dødt og
gjennem Daaben til disse hellige Pligter forbindes?« »Med dristig Haand-O siger
Knøs, »greb man ind i det overleverede, og uden at agte paa den liturgiske Tradi-
tion gjorde man vilkaarligen, for det meste efter den herskende rationaliserende,
sentimentale Smag, Forandringer, som var ubeføiede, Omflyttelser, som var upassende,
og Tillæg, som var vandige«· Først i 1809 blev Konfirmationen lovbefalet,
samtidig som Erkebiskop Lindbloms Revision af Swebilius’s Forklaring over
Luthers Kathekismus blev godkjendt til Skolebrug; det følgende Aar blev den saa-
kaldte Lindblomske Kathechese indført Den bærer ligesom Kirkehaandbogen
stærke Mærker af sin Tid; ,,Læserne« reiste med Rette Jndsigelse mod disse
Bøger. Man arbeidede ogsaa ivrig for at faa en ny Bibeloversættelfe. J
1773 nedsattes en talrig Bibelkommission, som i Aarene 1774—1792 udgav sit
Arbeide i Hefter, men det blev forkastet, da det mere var en Omskrivning af Teksten
i Tidens Aand end en tro Gjengivelse. En Oversættelse ved andre Mænd forelaa
af det nye Testament 1816, men den var ogsaa for stærkt omskrivende og modern
og mødte en skarp Kritik af Wallin· J 1841 blev det bestemt, at man kun
skulde indskrænke sig til at forbedre den gamle Oversættelse med stor Varsomhed.
Den gamle Svedbergske Salmebog af 1698 krævede man ogsaa omarbeidet;
men flere Forsøg mislykkedes, indtil Johan Olof Wallin i 1819 skaffede
Sverige en Salmebog, som det endnu bruger. Den er imange Stykker et for-
træffeligt Arbeide, men paa enkelte Steder bærer ogsaa den Mærke af sin Tid.
Af troende Theologer kan nævnes Bistop Johan Møller (s 1805), der med
Dygtighed kjæmpede mod Fritænkeriet· Af Betydning blev ogsaa Presterne Per
Tolleson (s1819), Lars Linderoth («s 1811) og L. A. Retzius (s1818).
De var dygtige Folkeprasdikanter, og de to sidstnævnte har udgivet Postiller, som
ogsaa har vundet stor Udbredelse i vort Land. En mærkelig Blanding af Ratio-
nalisme og Fantasteri, as tør Moral og følsomt Sværmeri findes hos en Sekt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
