Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Den lutherske Kirke - Filip Jacob Spener og hans Virksomhed - August Herman Francke og Vaisenhuset i Halle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648 " , Pietismens Tid.
5. En anden Opdragelse af vordende Prester paa Skoler og Universiteter, hvorunder
det skulde indprentes dem, at det kom ikke mindre an paa deres gudfrygtige Liv
end paa deres Flid og Studeringer. 6. En anden Prædikemaade, hvor Hovedstykket
maatte være, at Kristendommen bestod i det indre eller nye Menneske, hvis Sjæl er
Troen og hvis Virkninger er Livets Frugter. — Uagtet disse Forslag til en For-s
nyelse af Kirkelivet igrnnden er en Tilbagevenden til Luther, saa mødte dog
Skriftet megen Modstand fra de Orthodoxe· Mest blev de gudelige Forsamlinger
mistænkeliggjorte som Sværmeri Men trods dette virkede ogsaa Bogen til stor
Velsignelse. Efter tyve Aars frugtbringende Virksomhed i Frankfurt blev Spener
kaldet til Dresden som Overhosprædikant og Medlem af Overkonsistoriet og virkede
her videre paa samme Vis. Han gav Stødet til, at der ved Universitetet i Leipzig
blev holdt ,,bibelske Forelæsninger«, men maatte fremdeles lide alskens Forhaanelser
fra de Orthodoxes Side. Da han uden egen Skyld var kommen paa Kant med Kur-
fyrsten, modtog han med Glæde en Kaldelse til Berlin. Som Konsistorialraad
og Provst ved Nicolaikirken udøvede han her en ligesaa velsignet Virksomhed,
som han havde udfoldet i Frankfurt og Dresden· Det lykkedes ham endog
at faa tre Professorer af sin Retning ansatte ved Universitetet i Halle, nemlig
Breithaupt, Francke og Anton. Disse gjorde nysnævnte Læreanstalt til
en Planteskole for den pietistiske Theologi. En langvarig Strid, der fortsættes
endnu i vore Dage, vaktes ved Speners Skrift: ,,Theologiske Tanker«
(1690»:, hvori han udtaler sig om de saakaldte ,,Midd elting« (Adiafora.). Speners
Grundsætning er: ,,En Kristen maa ikke gjøre noget, hvorom han ikke kan sige,
at det sker til Guds LEre i Jesu Kristi Navn eller til Næstens sande Bedste eller
til egen Nødtørft·« Naar der altsaa findes Handlinger, der ikke tjener noget af
disse Formaal, men blot er Tidsfordriv, saa er disse at forkaste. Adjakora
gives der altsaa ikke, men kun enten ,,hvad der kommer af Troen-O det er det
kristelige Gode, eller ,,hvad der ikke kommer af Troen-3 det er Synd. Uagtet
Spener var den lutherske Kirke og dens Bekjendelse trofast hengiven, saa troede dog
de Orthodoxe at kunne paavise 263 Vildfarelser i hans Skrifter og kjæmpede mod
ham med stor Bitterhed. Men den fromme Prest lod sig aldrig forbitre. Han
svarede sagtmodig og kjærlig og var i al sin Færd den milde og fredsommelige
Mand, der bad for sine Fiender og elskede dem af Hjertet. Han var stræng mod
sig selv og mild mod andre og stammede sig ikke for offentlig at bekjende sine Feil
og bad ofte under Taarer sin Menighed om at paaminde ham om sine Mangler.
I sine sidste Aar var han sygelig. Paa sit Dødsleie samlede han sine Venner om
sig og sagde, at han i alle Stykker var enig med den lutherske Kirkes Bekjendelses-
skrister. Aftenen før sin Død bad han, at man vilde læse tre Gange Joh. Ev. 17
Kap, som han altid havde været saa glad i. Hoit elsket og agtet hensovhan i
Berlin 5te Februar 1705.
Kugnft Herman «tfranclie og Waisknhusct i halte.
Vi alle blev ligesom engang Wittenberg og Gens det Hjerte, hvis
zfs Slag man følte vidt og bredt-A Gjennem de Theologer-, som virkede der
GHHl i Speners Aand, forplantedes Gudsfrygt og Fromhed baade blandt Stu-
« Y denter og Borgere, der siden hjalp mange Menigheder i Tyskland og Ud-
landet til et Opsving i det aandelige og kirkelige Liv. Kravet om Bod og Gjen-
fødelse blev Prædikenens Midtpunkt; man søgte at gjøre Alvor af Livets Hellig-
gjorelse Hvor frugtbar Pietismens levende Kristendom var paa Kjærligheds-
livets Omraade, viser særlig Franckes Eksempel. Han blev født iLiibeck
23de Marts 1663. Sin Fader mistede han tidlig; men Herren sørgede for Gutten,
som udmærkede sig ved Flid og Gudsfrygt. Stor Indflydelse paa ham øvede hans
ældre Søster, som gjerne læste i Guds Ord, medens Broderen hørte derpaa. Allerede
2) t;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
