Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Andre Kirkesamfund - Den romerske og græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644 Rettroenhedens Tid.
tige, men verdslige og letsindige Ludvig le søgte at hævde den franske Kirkes
Rettigheder mod Pavens Overgreb. Ved hans Side stod den høitbegavede og smidige
Verdensmand Biskop Bossuet (f 1704). For Kongen forsvarede han Kirke-
friheden, i Pavens Interesse angreb han Protestanterne samt gjorde Hoffet og
Verden Indrømmelsen Han var en stor Taler; »som en Konge herskede han over
Sproget, hans Veltalenhed var ophøiet og konstrig, i Behandlingen af vanskelige
Forhold ofte vidunderlig fin og rørende med et tungsindigt Anstrøg.« Paa Theo-
logiens forskjellige Omraader arbeidede en Række dygtige Mænd. Bibelstudiet dreves
med Flid, Kirkehistorien dyrkedes med Forkjærlighed og der udkom ypperlige Ud-
gaver og Oversættelser af Kirkefædrene. Mabillon tog fat paa sit Kjæmpeværk
»Benediktinernes Hellige«, Ruinart udgav »Martyrakterne«, Bollandisterne fort-
satte med »Te Helliges Gjerninger«, Noel Alexander gjorde sig bekjendt ved
Arbeider over Troeslæren, Tillemont skrev Værker over Kirkehistorien og Bos-
suet en Verdenshistorie Cornelius Jansen (f 1638), Biskop af Yperen,
havde hele sit Liv studeret Au g ustin s
Skrifter og efterlod sig et Værk om den
store Kirkefaders Lære om Synd og
Naade. Det udkom efter hans Død i
tre tykke Foliobind og vakte et voldsomt
Røre blandt Jesuiterne, da det stod i
Strid med deres pelagianske Grundsæt-
ninger. Mellem Jesuiterne paa den ene
Side og Jansenisterne paa den anden ud-
viklede der sig en Kamp, som blev af ind-
gribende Betydning Af Jansenisterne
mærkes den dybe og aandfulde Prosessor
Anton ArnauldH 1694) og især den
geniale Mathematiker Blaise Pas-
c al (f 1662), der i sine mesterlig skrevne
»Provinsialbreve« Ubarmhjertig
afslørede den elendige Jesuitmoral. Han
udgav ogsaa »Tanker« til Forsvar
for Kristendommen, som har gjort hans
Navn verdensbergmt Jansenisterne, der
især havde sit Tilhold iKlosteret P ort
R oy a l, var Jesuiterne langt overlegne,
men disse seirede dog tilslut ved Hjælp
af Pavens Banbuller og den raa Magt.
Blaife Pascal Mere i det skjulte virkede en Række af
Mystikere· Frants af Sales
(f 1622) førte ved sin Kjærligheds Fylde og sin Virkens personlige Mildhed Skarer
af Protestanter tilbage til den katholske Kirkes Skjød Spanieren Michel Moli-
nos ("f 1696) blev som Prest i Rom mange alvorligsindede Sjæles aandelige Vei-
leder. »For ham stod det som det Høieste, uden Sjælekampe, i stille, næsten
bevidstløs Bøn at gaa under i et Vindstille, et aandeligt Martyrdømme, i det
salige Mørke, hvor Sjælen tier og bier, intet haaber, end ikke Saligheden, intet
frygter og intet beder om, uden Gud din Vilje ske.« Han vakte Jesuiternes Skin-
syge og Jnkvisitionens Opmærksomhed og blev dømt til livsvarigt Klosterfængsel Hans
Tilhængere blev brændemærkede med Kjætternavnet Quietister eller Hvilesyge,
fordi de ansaa det for Livets høieste Opgave at bringe sin Sjæl til at hvile i Gud-
Til den samme Retning hører Madame Guyon (f 1717), der efter tidlig at være
bleven Enke og efter et forfængeligt Verdensliv hengav sig til den inderligste
Kjærlighed til Gud. Hendes Livs og Virksomheds Grundtanke var, at Mennesket
maatte asdø fra sig selv og al Egenvilje, saa Kristus alene kan leve i Sjælen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
