Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - Nogle fromme Kirkelærere i denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle fromme Kirkelærere i denne Tid. 619
Han er en Mester i at skrive kort, kjærnefuldt og fyndigt; i alt er Kristus Kjærnen
og Stjernen, og han lægger for Dagen en rig aandelig Erfaring Han elskede den
rene Lære, men optraadte med Kraft mod den døde Ortodoksi og vidner uforbeholdent,
»at hvad der skulde være Livets Haab, Troens Næring og Kjærlighedens Vinger:
Prædikestolen, Alteret, Døbefonten, det er ved den raadende kjødelige Sikkerhed
blevet til ligesom mange stumme Afgudsbilleder.« Under hjertelig Bøn og glad
Samtale om aandelige og himmelske Ting henfov Miiller i Fred den 23de
September 1675, kun 44 Aar gammel. Ved hans Grav vidnede Skriftefaderen:
,,Han levede mere i Himlen end paa Jorden; Verden og dens Lyst var bitrere for
ham end Malurt og Gulde, men Jesus sødere end Honning« —- Som Forfatter
af udmærkede Opbyggelsesværker indtager Christian S criv er en høi Plads.
Han blev født i Rensburg i Holsten 2den Januar 1626. Faderen døde af
Pest, og Udsigterne til at
studere var meget mørke,
da den lille Formue blev
tabt i en af Trediveaars-
krigens Plyndringer. Da
hjalp en beslægtet Kjøb-
mand ham, Det var for-
bausende, hvor hurtig han
erhvervede sig udmærkede
Kundskaber i alle Fag J
1651 blev han Huslærer
og snart efter Prest først
i Stendal, saa i Mag-
deburg og tilsidst Over-
hofprædikant og Kirkeraad
i Dresden og Skole-
inspektør i Kvedlinburg
Overalt virkede han med
den største Samvittigheds-
fuldhed og Dygtighed og
bidrog mægtig til at vække
og fremme et sundt kristeligt
Liv paa den lutherske Be-
kjendelses Grund. Hans
,,Sjæles—kat« og ,,Gott-
holdts tilfældige Be-
tragtninger« er endnu
til stor aandelig Veder-
kvægelse for utallige Sjæle
’Det, som drager os til ham, er, ligesom hos Herberger, den sindrige og inderlige
Maade, hvorpaa han: forstaar allesteds i Naturen og Menneskelivet at finde
Jevnførelsespunkter med Guds Rige. J sit huslige Liv havde han mange Trængsler;
han fulgte fire Hustruer til Graven, og as 14 Børn var det kun to, som overlevede
ham. Hans Sygeleie vidnede herlig om Troens Seier over Døden, og de Ord,
som han da talte, bærer i særskilt Mening Erfaringens Kraft i sig. Alle Smerter
.led han med en overordentlig Taalmodighed og paa hans Ansigt straalede Guds
Fred. Da man læste for ham en Bøn af Arndt ,,om en salig Ende og ønskede,
at Bønnens Trøst maatte blive levende i hans Hjerte« svarede han ,,Ja, den vil
Jeg medtage«. Til sin Hustru ytrede han: »Jeg smager og ser, hvor god Herren er.«
Saaledes gik han ind til Livet 5te April 1693. »
, fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
