Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sz
580 Reformationstiden
baade før og nu har kunnet. For saadant et ungt Folk er der sandelig et skjønt
Paradis, som Verden ikke har Mage til « — Var Luthers Øie fornemmelig rettet
mod Oprettelsen af Folkeskoler, saa søgte andre af Resormatorerne at tage sig af
de lærde Skoler. Middelalderen havde indrettet Klosterskoler, Domkapitelskoler og
Byskoler· Nu gjaldt det at indgyde i disse en ny Aand og grunde nye Lærdom-s-
anstalter. Bugenhagen tog sig af Skolevæsenet med Jver og Dygtighed, men
Melanchton især gav Lærdomsskolen en bestemt Karakter. Opgaven skulde være
gjennem de klassiske Studiers Dyrkning at lægge Grunden til al Lærdom og ktistelig
Dannelse. Luther og Melanchton gjorde selv Udkastet til Saksens første Skole-
ordning. Af Ugens 26 Timer bestemtes 18 for Latin, 6 for Musik og blot 2 for
Religionsundervisningen. J samme Aand virkede ogsaa de to indflydelsesrige Skole-
mænd Valentin Trotzendorf (f 1556) og Johan Sturm (f 1589), der
begge var Melanchtons Disciple. De drev af al Magt paa Latin-studiet· Græsken
kom først til senere og fik blot liden Tid tilmaalt i de to øverste Klasser; Hebraisken
maatte i Regelen lade sig nøie med en Time i Ugen. Mange, især Prestesønner,
indsugede det latinske Sprog med Modersmelken. Man saa høist ugjerne, at Gutterne
i Fristundene talte sit Modersmaal, ja undertiden straffede man dem endog derfor.
Sturm ansaa det for høieste Maal at naa gjennem Flid, hvad Romerne allerede
af Naturen gjorde uden Skoler, nemlig at tale Latin. Trotzendors dannede
af sine Lærlinge en romersk Republik, i hvilken han Var Diktator· Dannelsen blev
temmelg udvortes, og det blev just ikke Spørgsmaal om at trænge ind i de gamles
Aand. Man disputerede meget, men oftest om unyttige Ting og om saadant, som
laa over Gutternes Fatteevne; man øvede dem op til at blive lutherske Sko lastikere«
som vi især ser i følgende Tidsrum. At Resormatorerne kun levnede 2 Timer til
Religionsundervisningen havde sørgelige Følger, hvorover ogsaa alle alvorlige klagede.
Det, som brast i Religionsundervisningen, kunde naturligvis ikke erstattes af de
mange Prædikener, som Lærlingene saavel maatte høre paa som optegne og gjengive
paa Latin. Ved denne blot for Hukommelsen og Forstanden beregnede Undervisning,
blev Hjertet uden Varme. De Anskuelser og Lærdomme, som man hentede as de
gamles Skrifter, stod uden al Formidling ved Siden af Kristendommens Troes- og
Sædelære Man maa derfor ei forundre sig over, at saa megen Raahed møder
os i Skolerne, især henimod dette Tidsrums Slutning. Vel havde Læreren Ret
til at bruge Kjæppen, men da havde han i saa Fald at frygte ikke blot For-
ældrenes, men ogsaa Skolegutternes Hævn Ved en Begravelse blev saaledes Lærerne
overfaldne og fik Haar og Skjæg afslidt. De alvorlig-ere optraadte naturligvis og
protesterede mod et saadant Herrevælde af den klasfiske Hedendom og klagede over,
at de gamle hedenske Pigejægere og Drengeskjændere Ovid, Terrentin og
Virgil fik raade om Ugen, medens man lod den stakkels Kristus paa sit Asen
blot faa nogle Timer om Lørdagen og Søndagen. De førnævnte Skolemænd samt
Michal Neander (s 1595) bragte dog i visse Henseender de protestantiske
Gymnasier til en saadan Høide, at de i lang Tid ligesaa meget vakte den katholske
Verdens Misundelse, som de var Protestanternes Stolthed. Men de lærde Skolers
Opsving bidrog ogsaa meget til, at Folkeskolen i længere Tid vantrivedes og
blev forholdsvis forsømt Ogsaa Schweiserreformatorerne Zwingli og Calvin
arbeidede ivrig og dygtig for Skolevæsenet, men de stod dog tilbage for Luther,
«- Melanchton og Bugenhagen. Det lutherske Skolevæsens Blomstring fremkaldte
Jesuitskolen, der fornægter Personlighedens fri Udvikling og opdrog de Unge
til viljeløse Redskaber for Paven og til fanatiske Modstandere af Protestanterne.
Den havde dog ogsaa fine Fortrin, idet den hævdede Disciplin, Orden og Energi,
tog sig af Børnenes sjælelige og aandelige Sundhedspleie, idet den vaagede over,
at Gutterne ikke overanstrængte sig, samt behandlede den enkelte efter hans Eien-
dommelighed. Desuden sørgede man for sund Kost, Legemsovelser, frisk Luft og
Renlighed og søgte med venlig Omgang at gjøre Børnene tilfredse og glade. Alt
dette blev dog fordrinklet ved mange og store Skyggesider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
