Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Den lutherske Læres Udvikling gjennem indre Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lutherske Læres Udvikling gjennem indre Kampe. 553
Langt farligere for den lutherske Kirkes Enhed end disse Kampe var de
theologiske Stiidigheder, som især efter Luthers Død blev fremkaldte ved Melanchtons
ofte vaktende Stilling. Luther og Melanchton var i lang Tid helt og holdent et
Hjerte og e«n Sjæl. Da »Magister Filip« i Aaret 1521 videnskabelig fremstillede
den evangelisle Lære i sine ,,Loci communes« (almindelige Grundbegreber).især
ud af Paulus’s Lære om Synd, Lov og Naade, ydede han Luthers Resormations-
værk en Tjeneste, som denne ved enhver Anledning høit og varmt anerkjendte. Ja
. han siger endog: »Næst den hellige Skrift gives der ingen bedre Bog end Melanchtons
Loci.« De er ogsaa blevne den lutherske Kirkes Lære i Reformationstiden. Først
i dem findes en ordnet Sammenftilling og videnskabelig Bearbeidelse af de refor.ma-
toriske Grundtanker: om den menneskelige Naturs store Fordærvelse, om de hidtil
priste Frelsesanstalters Utilstrækkelighed, om det nye Menneske og om den sande
Retfærdighed, som Luther først mere leilighedsvis havde behandlet i sine Strids-
skrifter. Men uden selv at vide eller ville det sjernede Melanchton sig efterhaanden
i flere vigtige Punkter fra Luthers
Anskuelser, og da næsten alle yngre
Theologer i Tyskland med LErefrygt
saa op til denne ,,Germaniens
Lærer«, ved hvis Fødder de engang
havde siddet, maatte den høit an-
seede Theologs forandrede Stilling
blive af stor Rækkevidde. Allerede
straks efter Rigsdagen i Augsburg
1530 hyldede Melanchton ikke Luthers
strenge Holdning i Nadverspørgs-
maalet, ja søgte endog at komme
til Forstaaelse med Schweizerreformm ·
torerne Butzer og Calvin, hvis ,
formidlende Lære efterhaanden var
trængt igjennem i«den reformerte
Kirke. Melanchton vilde som Calvin
have Hovedvcegten lagt ikke paa Brød - » « -—
og Vin som det, hvortil KristiNcer- — ««—Jj —7-·- » » , »
værelse i Nadveren var bundet, R « » ; « -, .-j–- « y-
men paa Mennesket, som nyder dem «-—.F—; –- HTY "
i Troen; først i den troende Nad- RZXM st-
vergjest bliver Kristi forgjættede Nær-
værelse i Sakramentet til fuld Virke- Undteas Ofimldev
lighed. Jdet han gik ud fra den
Erfaring, at en Sptittelse i Læren let fremkalder og befordrer Rethaveri, Jndbildskhed
og Mangel paa Kjærlighed hos de Kristne indbyrdes, stræbte Melanchton oprigtig
efter at forene den lutherske Kirke og de Reformerte. Dette var Aarsagen til, at
han i 1540 omarbeidede den augsburgske Troesbekjendelse og i Artiklen
om Nadveren ikke blot indskjød en Bemærkning mod Brødforvandlingen, men
ogsaa i al Stilhed forandrede Bekjendelsens Ordlyd, saa at man baade kunde lægge
den lutherske og hans egen forandrede Mening ind i den. Medens der oprindelig
om Kristi Legeme og Blod var sagt, at de »sandelig var tilstede og blev uddelte«,
lærte nu den forandrede Konfession, at de sandelig blev ineddelte; Sætningen:
»Derfor forkastes ogsaa den modsatte Lære« blev tillige udeladt. Luther selv angreb
ikke sin tro Medarbeider, og hans Anseelse holdt de indre Modsætninger tilbage,
om han vel ikke har skjult for Melanchton, at den augsburgske Troesbekjendelse ikke
mere var hans Bog, men Kirkens, og at han derfor ikke kunde gjøre nogen For-
andring i den uden Kirkens Bifald. Efter Luthers Død kom dog i Anledning af
Leipzigerinterimet, som Melanchton og hans Tilhængere antog, Modsætningen
— Eft- pidsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
