Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 " Den frie Pavekirke.
den Maade vil jeg være Filosof, at jeg modsiger Paulus, og ikke saaledes hænge
ved Aristoteles, at jeg bliver udelukket fra Kristus; thi der er intet andet Navn
under Himmelen eller paa Jorden, i hvilket ogsaa jeg søger min Frelse, end alene
Kristi Navn. Paa denne Klippe bygger jeg.«
En Discipel af Abælard var Arnold af Brescia; han lagde mere Vægt
paa det praktiske, prædikede mod Kirkens Verdslighed og forlangte en gjennem-
gribende Reform. Ved sin henrivende Veltalenhed vidste han at drage Folket til
sig, paa samme Tid som han begeistrede dem ved sin strenge Sædelighed. Han holdt
sig nøie til Skriftens Ordlyd og vilde atter indføre den apostoliske Simpelhed;
Kirken skulde ikke besidde nogen Eiendom og kun beholde Tienden. Egentligt
Kjætteri kunde man ikke beskylde ham sor; men alligevel blev han 1139 forvist fra
Jtalien og Aar 1140 dømt paa Synoden i Sens sammen med Abælard som
en »Herold og Vaabendrager for denne Goliath.« Han flygtede til Scshweiz.
Efter Pave Jnnocents 11’s Død i 1143 drog han til Rer, hvor man atter
vilde oprette den romerske Republik. Der raadede han næsten i 12 Aar, indtil
Hadrian 1v belagde Rom med Jnterdikt; da maatte han flygte. Han blev
greben af Keiser Fredrik 1 og paa Pavens Opfordring dømt til Døden og brændt
1155. Hans Tilhængere kaldtes Arnoldister og holdt sig længe·
Anselms og Abælards Arbeide paa at forene Tro og Viden fik først en
Afflutning ved Petrus Lombardus, der var født i Navarra og døde som
Biskop i Paris 1164. J sit Værk, »De fire Bøger Sentenser«, behandlede
ban i første Bog Treenigheden, i anden Skabelsen af den synlige og usynlige
Verden, i tredie Guds Søns Menneskevorden, ifjerde Sakramenterne, hvor første
Gang Sakramenternes Tal fastsattes til syv, nemlig: Daaben, Konfirmationen, Nad-
veren, Boden, den sidste Olje, Prestevielsen og Ægteskabet Til disse svarer de
syv Hoveddyder: Tro, Haab, Kjærlighed, Retfærdighed Standhaftighed, Visdom og
Maadehold, som han ogsaa nævner. J dette Arbeide forsvarer han, at Kalkeni
Nadveren ei bliver rakt Lægsolket; thi der, hvor Legemet eller Brødet er, findes
ogsaa Blodet; Ordene ,,drikker alle derafl« tror han kun gjælder Presterne. Sen-
tenserne blev den Lærebog i Troeslære, som fra nu as blev læst og udlagti
alle Skoler.
Med Albert den Store begyndte Skolastikens Blomstring. Han nedstam-
mede fra den adelige Slægt von Bollstaedt i Schwaben og var en overordentlig
lærd og derhos from«Mand. Han lærte som Dominikaner i Køln, hvor han
1240 anlagde en Planteskole· Paa Grund af sine naturhistoriske Kundskaber blev
han kaldt for en Troldmand og Sortekunstner, da han midt paa Vinteren fremtryllede
de vakreste Blomster, og da han mente, at de ægyptiske Troldmænds Undere kunde
forklares naturlig, medens han ansaa de andre bibelfke Undere for guddommelige
Det heder om ham: ,,Han var stor i Magien (Trolddomskunsten), større i Filoso-
fien (Visdomslæren), størst i Theologien (Gudslæren).« Som Filosof sluttede
han sig til Aristoteles og bearbeidede frit hans Visdomslære i flere Skrifter, saa
at man spottende kaldte ham B·Aristo—teles’s Abe. Som Theolog skrev han For-
klaringer til bibelfke Bøger, tPrædikener og Afhandlinger over Troeslæren samt en
Udlæggelse af Petrus Lombardus’s »Sentenser«, altiKirkens og den spidsfindige
Skolastiks Aand, saa at han indlod sig paa at behandle Spørgsmaal som f. Eks.:
»Har Englene mest Indsigt om Morgenen eller om Aftenen?« »Har Verdens eller
Menneskets Skabelse været vanskeligst for Gud?« Andre Ting behandlede han
derimod dybsindig. Mod hans Vilje gjorde Paven ham til Biskop af Regensburg
Aar 1260, men dette Embede nedlagde han snart og drog derefter tilfsit Kloster i
Køln, hvor han døde 1280, 87 Aar gammel. -
Størst Navnkundighed af allesSkolastikerne vandt hans Discipel Thomas
Aquinas, der blev født 1227. Han var Søn af encitaliensk Greve; den fromme
Moder plantede tidlig Gudsfrygt i hans Hjerte, paa samme Tid som han gjorde
hurtige Fremskridt i Kundskaber. Efter at have faaet den første Uddannelsei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
