Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Børnelærdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Missionen og Folkekirkerne.
forsagede Djævelen og alt hans Samfund og alle Afguderne samt, om han troede
paa Gud, den almægtige Fader, Kristus, Guds Søn, og paa den Helligaand. Naar
den, som ønskede at blive døbt, havde svaret herpaa, aandede Preften tre Gange
paa hans Ansigt med de Ord: »Vig, Satan, fra dette Guds Billede, af hvilket
du er forkastet, og giv Rum for den Helligaand.« Efter at have gjort Korsets Tegn
paa Vedkommendes Pande og Bryst lagde Presten tilslut sin Haand paa hans
Hoved og sagde: »Modtag vor Frelse1s, Jesu Kristi Korses Tegn paa din Pande
og dit Bryst og i Hjertet i Faderens, Sønnens og den Helligaands.Navn.« For-
sagelsen gik regelmæssig foran Troesbekjendelsen og Skriftemaalet. Før
Troesbekjendelsen blev der vanlig ogsaa holdt en kort Prædiken eller Tiltale.
En saadan er følgende Formaning til det kristelige Folk: ,,Hører nu, kjæreste Børn,
Troens Rettesnor, som J maa have i Hjerte og Jhukommelse, J, som har modtaget
det kristne Navn; thi det.er Tegnet paa Eders Kristenstand, indgivet af Herren,
indsat af hans egne Disciple. Denne Tro bestaar vistnok i faa Ord, men saare
store Hemmeligheder er indesluttet deri; thi den Helligaand har dikteret disse Ord
for Kristenhedens Mestre, sine hellige Bud, i saadan Korthed, for at det, som alle
Kristne har at tro og altid at bekjende, ogsaa kan forstaaes og huskes af alle. Thi
hvorledes kan den kalde sig en Kristen, som ikke vil lære eller huske disse faa Ord
om den Tro, ved hvilken han skal blive frelst og helbredet, og Herrens Bøn,
som Herren selv har indfat? Eller hvorledes kan den være en Borgen for Andres
Tro, som ikke selv kjender denne Tro? Derfor, mine Børn, skal J vide, at enhver,
saa længe, indtil han lærer sit Gudbarn at forstaa den samme Tro, er skyldig for
Gud til dette Løfte, og at den, som forsømmer at lære den til sine Gudbørn, skal
aflægge Regnskab derfor paa Dommens Dag. Derfor ile hvert Menneske, som vil
være en Kristen, med at lære Troen og Herrens Bøn og søge med al Jver
ogsaa at lære disse til dem, som han er Fadder til, forat han ikke paa Dom-
mens Dag skal blive nødt til at aflægge Regnskab; thi det er Guds Bud. Ja, det
er vor Frelse og vor Guds Bud, og vi kan ikke paa anden Maade faa vore Syn-
ders Forladelse.«
Andre Formaninger, som altid gjentager, at det er umuligt at behage Gud
uden den rette Tro, uden det hellige Skriftemaal og uden det hellige Fader-
vor, ender saaledes: ,,Sig mig nu tydelig efter: Jeg tror o. s. v. Saa følger
den apostoliske Troesbekjendelse, ofte med Tillæg, som f. Cks »født af
den evig jomfruelige Maria««, eller »jeg tror paa den Helligaand, der kommer fra
Faderen og Sønnen og sammen med dem er En Gud, jeg tror paa den hellige,
almindelige Kristenhed, som kaldes almindelig, fordi alle i den tror det samme og
bekjender det samme og deri er uadskilte; jeg tror, at den Herre Kristus levede i
denne Verden som et andet Menneske: spiste, drak, sultede, tørstede, græd, svedede
o. s. v·, at han døde med Hensyn til sin Manddom, ikke efter sin Guddom.«
Troes b ekjendelsen ender saa: ,,Amen, det gjør jeg i Sandhed.« Presten sremsagde
vel ogsaa den athanasianske Troesbekjendelfe. Ved Daaben var baade an Gangs
og tre Ganges Neddukning tilladt. »
Af særlig Vigtighed var Skriftemaalet. Den derved brugelige Tiltale
fremsagdes ogsaa paa Folkets Sprog. Enhver, som skriftede, blev opfordrer til at
erkjende og bekjende sine Synder, og Skriftefaderen havde saa en Samtale med
Skriftebarnet. For de begangne Synder blev der paalagt en Kirkebod, forat
det skulde komme til Erkjendelse af at have overtraadt Guds Bud, at det havde for-
tjent Guds Straf og trængte til Forsoning. Skrifteformularerne var forskjellige, mere
enkle eller mere udførtige· J mange fremstilles en Himmel rig paa Helgener og
Forbedere, især Michael, »alle Sjæles Pave«. — De enklere begynder saa: ,,J
denne Tro skrifter jeg for Gud den Almægtige og alle Guds Helgener, for Jomfru
Maria og dig alle mine Synder, urette Tanker, urette Ord og urette Gjerninger,
hvad uret jeg har hørt, seet og tænkt, eller hvortil jeg har sorlotket andre, hvad jeg
har gjort mod Guds Vilje, Mened, Forhandelse, Løgn (her følger en udførligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
