Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten 369
Gudstjenesten
iidstjenesten i den romerske Kirke har faaet sin Udvikling ved Paveriie
sp Leo den Store (440—461) og Gelasius (492—496), men især af
» i Gregor den Store (590—604). Denne sidste har fuldt uddannet
Læren om Messeofseret, saa at dette endog bringes for Sjælenei Skjærsilden ;.
men derved bliver ogsaa Gudstjenestens belærende Del næsten ganske betydiiingsløs.
Prædikenen bortfalder i Regelen og erstattes med en Indledning; det samme er Til-
fældet med den almindelige Kirkebønz Menighedens Deltagelse bliver overflødig og
deri hele Gudstjeneste gaar over til at blive en prestelig Midlergjeriiing· Paa den
anden Side bliver der i Gudstjenesten en rig Mangfoldighed, idet den indfoies idet
uddannede Kirkeaar og i mange af sine Stykker veksler efter dette. Fremdeles
begynder vi nu at møde den romerske Kirkes mange skjønne Kollekter, der saa at sige
i en Sætning famler det kraftigste Indhold af de tidligere brugte. Endelig træffer
vi hos Gregor en ny Begyndelse paa Gudstjenesten, som har holdt Prøve og
endnu bruges i de fleste Kirker, tildels ogsaa efter Resultatet i vor egen, nemlig den
saakaldte Indgang (1nt1-oitus) med Kyrie og Gloria.
Den romerske Messe, hvis væsentligste ældre Kilde er den gregorianske
Alterbog, fik efterhaanden Gyldighed over hele Vesten paa Grund af Roms og
Romerbispens stedse voksende Indflydelse Dog havde ogsaa den at kjæmpe med
enkelte Provinsers Liturgier, nemlig den franske, spanske og den mailandske
Liturgi. Samtlige disse slutter sig mere end den romerske til den østerlandske Form
og den gammelkirkelige Brug. De havde bevaret tre Læsestykker af Skriften, nemlig
foruden et af Brevene og et af Evangelierne ogsaa et af Profeterne, sanit vedblev
formelt at gjøre Forskjel mellem Daabslærlingernes og de Troendes Messer og endelig,
hvad der er mest betegnende, de holdt fast ved den gamle Bønnepaakaldelse af den
Helligaand ved Sakramentets Indvielse og gjorde saaledes Indsigelse mod det romerske
Prestebegreb Dog kunde de ikke holde sig. Den franske eller galliske forsvandt
ganske, den spanske feires med særskilt Tilladelse endnu kun i nogle faa spanske
Kirker, f. Eks. i Toledo, medens den mailandske, der beraaber sig paa Am-
brosius, endnu i vore Dage har lovlig Gyldighed i Mailands Erkebispedømrne
og ved sin delvise Gammelkirkelighed har stor Interesse. Men ellers skred den
romerske Liturgi, navnlig fra det ottende Aarhundrede af, fremad til næsten uind-
skrænket Herredømme
Den romerske Messe begynder med en Indledning (1njtiiun 1nissæ), som
bestaar afSalmen 43: »Ieg vil gaa ind til min Guds Alter« og Salmen 124:
»Havde ikke Herren været med os, saa sige nu Israel« samt ottende Vers: »Vor
Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Iord.« Derpaa følger Renselsen
og Syndsbekjendelsen med Bøn til Gud om Afløsning og med ønskende Afløsning
over Presten. Syndsbekjendelsen lyder saaledes: »Ieg bekjender for den almægtige
Gud, for den salige, evig jomfruelige Maria, for den salige Erkeengel Michael,
for den salige Johannes den Døber, for de hellige Apostler Peter og Paulus,
for alle Helgener og for Eder Brødre-: Ieg har syndet saa altfor meget i Tanke,
Ord og Gjerning (slaar sig for Brystet tre Gange): Min Synd, min Synd, min
saare store Synd! Derfor beder jeg den salige Maria etc. og Eder Brødre at
bede for mig til Herren vor Gud.«
· Dern·æft begynder den egentlige Messe med en Indgang, der her skal omtales
lidt udfø«rligere, da· den baade er ny og siden er gaaet overi de evangeliske
Kirkeordninger. Den bestaar af fire Stykker, nemlig først et Skriftord, der betegner
Søndagens Frelseskjendsgjerning, f. Eks. paa Juledag: »Et Barn er os født, en
SJZM er Vs gwen« (1nt1«ojtus). Dernæst for det andet Salmen, dog ikke en hel Davids-
salme, men kun et enkelt Vers, nemlig paa Juledag: «,,Synger Herren en ny Sang,
thi han har gjort underlige Titig«· Hertil knytter sig saa som det tredie Led det
lille Gloria: »Ære være Gud Fader, Søn og Helligaand«, hvortil endelig som det
Jllnstreret Kirkehistorie. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
