Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Beda den Ærværdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Missionen og Folkekirkerne.
liden Afveksling heri. J sit 19de Aar blev han indviet til Diakon af Johan af
Beverley, Biskop i Hagulstald. Den Kjendsgjerning, at han blev Diakon saa
tidlig, taler for, at den nittenaarige Yngling i særlig Grad maa have udmærket sig
ved videnskabelig og aandelig Modenhed. Indvielsen til Prest modtog han først 11
Aar senere i den kanonisk foreskrevne Alder af 30 Aar.
Nu var han altsaa Messeprest og var berettiget og forpligtet til at forrette
Messe og Skriftemaal, udføre Daabshandlinger og meddele den sidste Olje samt
forøvrigt at forvalte Presteembedet· Han steg ikke høiere i geistlig Rang, en Abbeds
Værdighed skal han have afslaaet, fordi han ikke ønskede, at Klosterregimentet med
alle sine Omsorger skulde adsprede og fjerne ham fra Studierne· Thi at ,,lære,
undervise og skrive« var hans kjæreste Sysselsættelse. Beda har da ogsaa udgivet
en Række Prædikener over Evangelierne samt talrige Værker angaaende Bibelens
Fortolkning Efter Datidens Tænkemaade støttede hans Bibelforklaringer sig imid-
lertid for en stor Del til de græske og latinske Kirkefædres Arbeider, men der er dog
ogsaa Bemærkninger-, som skriver sig fra egen Granskning Hans Studier indskræn-
kede sig imidlertid ikke bare til Bibelforklaring og bibelske Kundskaber; de udstrakte
sig til alle Videnskabens Grene og det i den Grad, at Beda er bleven en Viden-
skabsmand i videste Forstand efter sin Tids Maalestok. Sproglige Kundskaber,
Poesi, Naturhistorie og historiske Videnskaber, alt omfattede han og bearbeidede det
selvstændig
Bedas vigtigste Frembringelse er af historisk Art. Mest berømt er hans
»Anglerfolkets Kirkehistorie« fra Aar 596«indtil 731. Om dette mærkelige
Værk og dets Forfatter skriver Taranger: »Anglernes Kirkehistorie er den
rigeste Kilde til Kundskab om de ovenfor skildrede Forhold (i Tiden fra 596—731)
og er maaske selv det mest talende Vidnesbyrd om den romerske Kulturs overvældende
Jndflydelse paa det engelske Folk. En Menneskealder før hans Fødsel var den største
Del af England endnu hedensk, og som tiaars Gut oplevede han Sydsaksernes
Overgang til Kristendommen, og dog har han selv som Munk i et af ·Northum-
berlands Klostre kunnet tilegne sig Tidens høieste Dannelse, ja erhverve sig en
Førers Stilling i den latinske Verdensliteratur. Og denne Dannelse er mere end
et ydre Apparat; den har gjennemstrømmet Mandens hele Personlighed, og skjønt
tilegnet i et fremmed Sprog og hvilende paa et Aandsliv, der faa Menneskealdre
tilbage stod hans Folk fjernt, har den dog gaaet dybt nok til at aabne hans Blik
for, hvad der er smukt og godt i hans Hjemlands Sange og i hans Moders Sprog;
thi uagtet han er en Elsker af det latinske Sprog og en Mester idets Behandling, er
han ikke desto mindre begeistret for sin Landsmand Cædmons religiøse Digte i
Modersmaalet og erklærer, at de vilde tabe i Skjønhed og Værd ved at gjengives
paa Latin. Han repræsenterer en saa storartet Udvikling, at vi med Kjendskab til de
almindelige Love for menneskeligt Fremskridt maatte anse den for en Fabel, hvis
ikke Mandens Værker talte tydelig nok. Og, hvor meget en saadan Mand end rager
op over sin Samtid, han er dog intet isoleret Fænomen; hans Udvikling har sine
dybe Rødder i det Samfund, han tilhører Han er ikke blot etspVidnesbyrd om den
romerske Kulturs Seier og om Frugterne af Theodors og Hadrians Virksomhed,
men ogsaa om det engelske Folks Begavelse og store Evne til at give det udenfor
optagne et nationalt Snit og afpasse det efter de hjemlige Behov.«
Man maa dog ikke forestille sig denne Mand som en Lærd, hvis Jver
for Videnskab og Bøger lod ham tabe al Jnteresse for Livet. Nei, dertil var han"
altfor gudfrygtig· Han førte et Bønnens Liv, og i et Brev skriver han, at det var
hans oprigtige Ønske at være en Jesu Kristi Tjener for engang at faa høre de Ord
af hans Mund: »Vel du gode og tro Tjener, du har været tro over lidet, jeg vil
sætte dig over meget, gak ind til din Herres Glæde.« En anden Skrivelse fra ham
til Erkebifkop Egbert af York giver et dybt Blik ind i hans Sjæl Nysnævn—te
Bifkop, der netop var bleven indviet til sit Embede i dette folkerige Distrikt, bad sin
gamle Ven Beda i Aaret 734 eller maaske først i 735 om at aflægge ham et Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
