Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Pave Gregor den Store - Angelsaksernes Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angelsaksernes Omvendelse. 303
saa er det samme ogsaa Tilfældet med Hensyn til hans Tro paa det tilladelige i at bruge
verdslige Tvangsmidler til Kristendommens Fremme. Det var ægte middelaldersk,
naar han f. Els. vilde udrydde Hedenskabet paa Sicilien ved at paalægge de hedenske
Bønder trykkende Skatter eller ved at anvende paa dem korporlig Revselse eller ved
at sætte dem i Fængsel, indtil de omvendte sig. —— Gregor var helt igjennem en
Mand af dyb Fromhed, brændende nidkjær for Guds Rige og Folkets Vel. Poetisk
begavet og praktisk anlagt var han en fremragende Prædikant, der som saadan øvede
stor Indflydelse paa sin Samtid. Udadtil optraadte han.med Fasthed og Takt og
viste sig til sine Tider som en sin Diplomat, der endog gik ud over Grænserne af, hvad
vi nu vilde anse for at være forsvarligt. —— Frugten af Gregor den Stores
Livsgjerning er Pavedømmet i Middelalderen, men det var visfelig ikke per-
sonlig Ærgjerrighed og Magtbegjærlighed, der ledede ham, men at han virkelig stod i
den Tro, at Roms Biskop var kaldet af Gud til at lede og styre den samlede Kirke.«
Angelsakserneg Omvendklsc.
de hedenske Angler og Sakser fra Slesvig og Nordtyskland i
c det femte Aarhundrede satte sig fast i England, var Kristendommen
. »3 allerede gammel der (se Pag. 253 flg.). Men af de vilde Angelsakser
Ek- ——i blev den kristne Befolkning bortjaget til afsides Egne af Landet og be-
handlet saa grusomt, at disse fik et saadant Had til sine Fiender, at de intet gjorde
for at bringe dem Livets Ord. Wodansdyrkelsen afløste den kristne Gudstjeneste,
og Hedenskabet herskede, indtil Angelsakserne blev kristnede ved romerske, irske og skotske
Missionærer. Da Pave Gregor den Store selv blev hindret i at gaa som
Troesbud til Den, sørgede han for, at andre drog derhen som Missionærer· Ledsaget
af to Brødre forlod Munken Auguftin Rom den 23de Juli 596 for at prædike
Evangeliet blandt de hedeuske Angelsakser. De var forsynede med- Pavens Anbe-
falingsbrev til de galliske Biskoper, hos hvem de tilbragte Vinteren 596—597, dels
for at studere Kirkeforholdene der, dels for at blive kjendt med det frankiske Sprog
og hverve Medarbeidere i Missionens Tjeneste. Deres Følge voksede, og da de
597 landede paa Thanet, var de 40 i Tallet. De vendte sig først til den ken-
tiske Konge Ethelbert, der var Overkonge over Landet syd for Humber-
floden. Hverken han eller hans Folk var fremmede for Kristendommen. Den
stadige Handelsforbindelse med det kristne Frankrige og Bervrelsen med den
ældre kristne Befolkning var de tvende Hovedkanaler, gjennem hvilke Kjendskab
til Kristendommen trængte ind til det hedenske Folk. Hertil kom, at Ethelbert
var gift med den kristne frankiske Prinsesse Berta, der havde sin Prest med sig
og uhindret dyrkede Gudi den gamle britiske St. Martinskirke i Canter-
bury· Det var derfor ikke forunderligt, at de romerske Missionærer hos ham
fik en venlig Modtagelse; de blev tilbudte uhindret at forkynde Evangeliet og
anmodede om at betragte sig-som hans Gjester. Missionærerne foretrak imidlertid
at leve tarvelig af de Omvendtes frivillige Gaver, og dette Træk af Forsagelse gjorde
et dybt Indtryk paa Kongen og hans Mænd Allerede ved den første Pintsedaab
blev Kong Ethelbert døbt, og til den første Juledaab meldte sig ikke mindre end
19,000 Daabslærlinge. Auguftin drog over til Arles og blev der indviet til
Bisp af Pavens Stedfortræder Vigilius; Aar 601 fik han Palliet. Som Erke-
btskop over den engelske Kirke skulde han være uafhængig af enhver anden Metro-
pqoltk ·Missionen gjorde nu en Stund store Fremskridt. Auguftin byggede et
Kloster i Canterbury og Kong Ethelbert en Kirke for St. Petrus og Paulus,
h»vor«alle engelske Konger skulde bisættes. Paven sendte ham hellige Kar, Alterklæder,
kirkelige Ornamenter, Relikvier og mange Bøger- Efter 10 Aars Forløb udvidede
Auguftin sin Missionsmark ved at indvie Melitus til Biskop for Essex, med
Sæde i London, og Juftus til Biskop for det vestlige Kent, med Rochester
som Biskopfæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
