Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Munkevæsenet i Vesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 0 · Rigskirken.
Nursia· Han blev født i Byen Nursia i Umbrien Aar 480, stammede
fra en anseet Familie og blev i Rom opdragen i Videnskaberne. Da han
afskyede den sædelige Fordærvelse i Verdensstaden, drog han ud til en Grotte, der
laa ved et Kloster ikke langt fra Rom. En Munk delte med am it kna e a · .
Brød. Efter nogle Aars Forløb udbredtes Rygtet om hans? sroinme Janxelgllogge
mange kom for at søge aandelig Veiledning hos ham. J Aaret 529 grundede
han det første Kloster paa Monte Cassino ikke langt fra Neapel, og dette
Kloster blev i Vesten det Mønster, hvorefter for Fremtiden de fleste ny Klostre
blev indrettede og de allerede bestaaende omdannede· Sine Munke gav han For-
skrifter for Livet; disse har faaet Navnet Benediktinerreglen; denne f«for-
pligtede dem til at aflægge de tre bekjendte Løfter om ,,Armod, Kyskhed og Ly-
dtghedx« han foreskrev et Prøveaar (n0vicjat) for dem, som skulde optages, og gav
Regler for Spise, Faste og Bønnetimer· Paa den Opgave, som Klostrene skulde
have at løse for Verden og i Kirken, tænkte Benedikt endnu ikke. Det eneste
Vud om Gjestfrihed viser, at Næstekjærligheden kun kom saavidt i Betragtning, at
Eneboerne kunde udøve den. Den videnskabelige Bestjæftigelse blev noale Aartier
senere indført i Ordenen af Cassiodor f 562). Benedikt af Nufsia døde
2»1de Marts 543· — Det Munkesamfund, som han stiftede, kaldtes siden Venedik-
ttnerordenen, der blev den Stamme, hvorfra de forskjellige Munkesamfundi
Vesten er fremgaaede. Det var navnlig i Tyskland, at Munkedommets Opgave
udvidede sig, saa det kom til at omfatte Hedningemission, Agerdyrkning og Studium.
Hvilken Velsignelse Klostrene har bragt Folkene trods deres Udartning og En-
sidighed, fremgaar af Munkenes Beskjæftigelse, idet disse allerede i det sjette Aar-
hundrede, men senere med endnu større Resultater stillede sig i Kirkens og Viden-
skabens, kort sagt i Kulturens Tjeneste. — Paa Kirkens Omraade bidrog Munkene
til Kristendommens Udbredelse. Mange Lande og Folk i Europa har at takke
Munkene for Evangeliet. — Under den sædelige Fordærvelse i Middelalderen udgik
der Tid til anden fra Klostrene en gavnlig Reformation Og paa Dannelsens Felt
isnævrere Forstand skylder vi Munkene Anlægget af Byer, Opdyrkning af øde
Landstrækninger o. s. v. —— Med Hensyn til Videnskaben har disse som Middel-
alderens fornemste eller rettere sagt eneste Lærde frembragt storartede Ting. Det
var især dem, somi Landene rundt omkring udbredte de gamle klassiske Haand-
skrifter. De første Universitetslærere var ogsaa Munke. —— Paa Poesiens Udvik-
ling øvede de en Indflydelse, som ikke maa undervurderes. Vi minder om det
berømte tyfke Digt »Heliand,« Ottfreds »Christ,« de storflagne angelsaksiske
Heltedigte af religiøs Art, Anders Sunesøns spidssindige »Hexameron,« Gy-
stein Asgrimsfons fagre Digt »Liljen« samt maaske ogsaa det mærkelige
»Solarljod,« der dog er meget ældre Endelig maa heller ikke oversees deres
Arbeide for Opdragelsen og Ungdommens Undervisning ved Oprettelse af Kloster-
fkoler samt deres Virksomhed som Folkeprædikanter·
Men i Munkedømmet laa ogsaa store Farer. Ved sin Gjerningshellighed
gjennemførte det praktisk Pelagianismen. J en Tid, da man manglede de sæ-
delige Forudsætninger for at indtræde i Kloster, maatte Munkevæsenet blot forøge
Verdsligheden. Dette skeede paa en forfærdelig Maade i Middelalderen, da
Klostrene fik stor Rigdom. Det havde ogsaa sine store Brøst i nationalHenseende.
Munkedømmet dannede et Samfund, hvis Midtpunkt i Middelalderen mere og mere
blev Rom. Da Munkene ikke egentlig havde noget Fædreland, kunde de ei have
noget Hjerte for sit Lands og Folks Udvikling. Modersmaalet blev foragtet eller
tilsidesat og latinske Salmer og Bøger især benyttede istedetfor Skrifter og Sange
paa Folkets Maal. Ved Klostrene berøvedes ogsaa Samfundet hvert Aar Tusinder
af ellers brugbare Folk, som ligefrem foragtede alle samfundsmæssige Indretninger
som Familie, Stat o. s. v. Ved at fornegte det sande menneskelige faldt mange i
grove og unaturlige Laster; den sædelige Tilstand inden Klostrene var ofte forfærdelig
og er en rystende Advarsel mod en overspændt og udvortes Aandelighed.
.s 1 sum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
